--------------------
|
-------------------- |
 Thi og Julie møder deres tysk-lærer Lotte Nielsen (TH) lige efter tysk-prøve i folkeskolens 10. klasse. - Skolen ved Statens Pædagogiske Forsøgscenter |
||||||
| Gør eleverne glade for tysk | ||||||
| "Tysk er svært, grimt - et rigtigt terpefag". Mange folkeskoleelever møder faget tysk med modvilje. I vid udstrækning stammer fordommene fra medierne og forældrene, som tidligere er blevet slæbt gennem undervisningen. Det er ikke så ofte elever møder tysk i forbindelse med fest og sang, men derimod med mediernes mere katastrofeagtige begivenheder fra krigens tid, nynazisme eller mordbrande på fremmede. For samfundet har det konsekvenser, at det store nabolands og samhandelspartners sprog taber terræn blandt de unge. Det er til stor skade, at det er så vanskeligt at vende billedet og få tysk med på positivlisten af fag i folkeskolen. Hjælp fra loven af 1993 Men i de sidste ca. 10 år har folkeskolelærere i tysk taget kampen op med en anden pædagogik - og med folkeskoleloven 1993 fik de meget fin hjælp til at variere undervisningen gennem de mange ideer i læseplanen. Lotte Nielsen: "Ganske vist må læreren investere tid, kræfter og engagement - men høster til gengæld et udbytte i form af elever, der for de flestes vedkommende bliver positive over for tysk. Læreren skal ikke længere undervise en flok lidt umotiverede elever – Der findes mange muligheder for at motivere eleverne og selv blive en gladere tysklærer", siger Lotte Nielsen, som Tysk.dk har mødt på skolen ved Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Islev ved Rødovre Ikke underholdning - læreprocesser Lotte Nielsen: "Når de unge begynder med tysk i 7. klasse, skal de aflæres - have fjernet eventuelle fordomme. Bagefter skal vi bygge de positive ting op, så de kommer til at opleve, at "tysk er da ikke svært" - og "det gider vi godt". "I traditionel undervisning har læreren været i centrum - eleverne skulle bare høre efter - og gengive passivt. - Skal eleverne virkeligt lære noget, skal de være de aktive. Derfor må undervisningen tage sit udgangspunkt i eleverne - og ikke i læreren". "Mennesker lærer på forskellig måde. Nogle bruger hovedet: De lærer tingene, når de har forstået det intellektuelt. Andre skal bruge hænderne, sanserne og følelserne. - En undervisning, der tager udgangspunkt i eleverne, prøver at tilgodese disse forskelle for at få så god en indlæring som muligt". "I en mere fri undervisning skal såvel elever som lærer være indstillet på mere kaos og arbejdsuro. Det kan være svært at vænne sig til, når man i mange år har været vant til, at eleverne sidder på deres pladser og gør som der bliver sagt. Nu skal de være opsøgende, aktive og indhente deres oplysning og viden fra andre kilder end fra bogen og lærerne". Hvordan kan en flok lopper være medansvarlige for deres egen undervisning? Lotte Nielsen: "Det er vigtigt at have eleverne med i planlægningen af undervisningen. Eleverne skal delagtiggøres i mål og arbejdsgange, for at de senere kan være med til evaluere, om de nu har nået det aftalte. Men læreren skal have hovedansvaret. Jeg skal have overblikket over, hvad de kan magte, og de skal kun kunne vælge mellem nogle af de ting, som svarer til deres interesse, modenhed og faglige formåen." "Vi slipper heller ikke for at lære udenad, vi træner også - men kun, når det er nødvendigt. Vi skal lære nogle grammatiske regler for at mestre sproget - men det har alt sammen et højere formål." De forskellige intelligenser "Eleverne er forskellige, men vi ved fra den nyere forskning, at de lærer mest ved at bruge hovedet, ved at se, høre, smage, lugte, bruge fantasien, bruge kroppen. Og helst i en kombination. - Derfor skal undervisningen gøre brug af det." "En elev kan sige: Jeg elsker drama - og den næste: Jeg hader det! Ikke desto mindre kan eleven acceptere at være med i et tysk rollespil – og vil måske med tiden lære at kunne lide det - for bagefter ved han, at han kommer til at gøre det, han selv er mest stemt for. Tolerancen for at arbejde på forskellige måder vokser, når eleverne bliver bevidste om de mange måder at lære på." "Eleverne har det bedst, når de er i gang med hele kroppen og bruger alle sanser. Vi kaster bold - og hende, der griber den, skal svare på tysk. Eleverne skal spille rollespil og lave statuer - bruge deres fantasi og være noget – og bruge sproget til at kommunikere med." "Jeg har oplevet, at eleverne kunne huske replikker fra tyske sketches 3 år senere – det fortæller noget om, hvor godt de lærer, når alle sanser er aktivt med". "Legene har alle en betydning. - Det I lærer nu, skal bruges om lidt i en bestemt sammenhæng, siger jeg gerne til eleverne." "Hele tiden undervejs i arbejdet prøver jeg at få eleverne til at blive bevidste om, hvordan de lærer bedst - så vi kan bygge videre på det." Sådan vækkes lysten til at læse og tale "Jeg prøver at fange elevernes interesse med tekster. Aktuelle ting plejer at være gode. F. eks. var de meget optaget af den tragiske diskoteksbrand i Göteborg. Teksten fra et tysk ungdomsmagasin var en anelse for svær, men interesserede eleverne levende, og de diskuterede livligt." "Det gør ikke så meget, at teksterne handler om ikke-tyske ting, f.eks. amerikanske film - bare de oplever, at tysk er et levende sprog, man kan kommunikere på. Det er hovedformålet. Naturligvis skal de også tale et rimeligt korrekt sprog, men det grammatiske skal være en hjælp til - og ikke en hindring for at tale." "Jeg er en stor tilhænger af projektarbejde - men nogen ville sige: Dur det til tysk? I Tyskland bruges projektarbejde ikke sådan, som vi kender det her hjemme. Men 9. klasse prøvede med held et projektorienteret forløb, "Blick auf Deutschland", hvor eleverne i grupper skulle finde et delemne, undre sig, søge deres svar forskellige steder, og inden for et tidsrum præsentere deres arbejde med et produkt i form af dias, dukketeater, overheads eller hvad de nu fandt på. Når de fremlægger det for andre, mander de sig virkeligt op - og hele forløbet giver gode oplevelser." "Vi arbejdede også med et projekt, hvor hver elev skulle læse en bog - lave en tysk læsedagbog, skrevet som stikord, tegneserie, talebobler, referat eller på anden udtryksmåde. Som præsentation skulle de lave noget kreativt, som de andre ville få forstand af. Det kunne være bagefter lave noget om bogen, de i små grupper skulle fremlægge for de andre, dukketeater, plancher, foredrag etc. - De fleste elever får fantastisk meget ud af denne arbejdsform, men også de fagligt svagere funderede er aktive hele tiden - fik læst tysk, og det var ikke engang kedeligt!" Lotte Nielsen holder jævnligt foredrag kurser for tysklærere om emnet "Hvordan bliver man en glad tysklærer?" Læs mere om Statens Pædagogiske Forsøgscenter Klik på "Skolen" - "projektarbejde i tysk" Under "Udviklingsarbejder i dette skoleår" - IT-udviklingsarbejder på SPF med bl.a. tysk Læs om Lotte Nielsen - som kan træffes på: lotte_nielsen@skolekom.dk Gode bøger om en bedre fremmedsprogspædagogik i folkeskolen, lånes på Danmarks Pædagogiske Bibliotek Karen Aarøe: "Den praktisk-musiske dimension i fremmedsprogsundervisningen": Et udviklingsarbejde under Udviklingsprogrammerne / Kirsten Aarøe. - (Kbh. :
|
 Lotte Nielsen underviser også i dansk samt ved lærerseminariet KDAS i Skovlunde
|
|||||
 Fantasien og alle sanser skal bruges ! Tekst og fotos: Jens Riis Bojsen - juni 2000
|
||||||
