--------------------
|
-------------------- |
Sådan opstår mediernes skæve Tysklands-billede
|
|||||||||||||
| Er billedet af Tyskland afbalanceret eller misvisende i danske medier? - Dette spørgsmål har Tysk.dk stillet til den eneste i Danmark, der har undersøgt det systematisk, Ph.D. Roy Langer, Handelshøjskolen i København. Medierne er et af de vigtigste områder, der påvirker den brede offentligheds opfattelse af Tyskland og tyskerne, andre områder er det sociale nærmiljø (familie, venner, bekendte) og uddannelsessektoren. Er der flest gode og kun få misvisende artikler og udsendelser? Roy Langer: "Det er ikke interessant med en opgørelse i tal, der skulle forsøge at vise, at mediernes indslag om Tyskland indeholder X procent nuancerede og Y procent unuancerede artikler og udsendelser. Man får i stedet et langt mere væsentligt billede ved at vurdere medierne kvalitativt. Her er det nemlig lige så interessant at se, hvad der ikke skrives og hvilke associationer, der vækkes mellem linierne, som hvad der faktisk står”, forklarer Roy. Dette skal man lægge mærke til Stereotypier: "Pølsetyskere", "de grundige tyskere" osv. - disse klicheer er lette at opdage og forholde sig til. Der er forholdsvis mange tydelige stereotypier i den mere populære del af pressen og ikke mindst på sports- og motor-siderne". "Images er derimod mere farlige. De forekommer også i artikler, der på overfladen forekommer seriøse. Images tegner et billede af tyskere gennem hentydninger til for eksempel 2. verdenskrig eller 1864, og disse images vækker derfor associationer om tysk vilje til magt og ekspansion". RL understreger imidlertid, at medier aldrig kan vise virkeligheden som den er – det ville være et urealistisk krav til medierne. "Medievirkeligheden er en virkelighed i sin egen ret og vil altid være skæv i forhold til realiteten," siger Roy Langer og tilføjer: "Men det er naturligvis et problem, hvis mediernes virkelighed er alt for anderledes og er alt for ensidig i forhold til den virkelighed, medierne ønsker at informere om og at tage stilling til." Fortidens støvletramp "Et eksempel er dækningen af spørgsmålet om Maastricht-traktaten og EU. Ja-siden sagde, at Tyskland skulle integreres i Europa for at sikre stabiliteten og freden. Nej siden, at EU med det store Tyskland ville blive for dominerende. I begge tilfælde ses et image, hvor tyskerne karakteriseres med en skjult hentydning til Tysklands fortid op til 1945". "Et andet eksempel er genforenings-processen. Efter glæden over Murens åbning, førte genforeningsplanerne til en mere eller mindre udtalt frygt for, at Tyskland ville blive for stor - og her var der atter mange hentydninger til Tysklands fortid. Efter at genforeningen er blevet realiseret, er dette tema dog forsvundet". "Et tredje eksempel er debatten 1996, om tyskere kunne købe sommerhuse i Danmark. Også her var der skjulte hentydninger til den fortidige ekspansionstrang - forstærket af en mediestorm, der var helt ude af proportioner, fordi kun ganske få tyskere til sidst fik besked på at sælge deres sommerhus - det kom frem i ganske små fodnoteartikler længe efter mediestormen havde lagt sig !" Hvad der ikke fortælles noget om Roy Langer: "Nogle temaer omtales gang på gang, mens andre aldrig nævnes. Her er der en ganske stor skævhed. - Følgende emner omtales meget: Regeringens politik, EU-stof, turisme, nynazisme, udlændinge, terrorisme, militær, 2. Verdenskrig. - Og følgende er fraværende: Hverdagskultur, uddannelses-stof, positive eksempler på udlændinge-integration, moderne kunst og kultur (man taler mest om ældre finkultur). Disse tematiske valg og blinde pletter i Tysklands-dækningen giver et noget tilbagevendt og ensidigt billede af Tyskland i de danske medier. Hvordan kan en journalist lave nuancerede fremstillinger af Tyskland? Roy Langer: "Punkt 1: Tag flere emner op, ikke kun de negative. Punkt 2: Nuancér inden for emnet. Skriver du om Tyskland og flygtninge, så nævn også de gode eksempler på integration. - Under krigen i Bosnien tog Tyskland imod tusindvis af flygtninge, og mange tyske familier tog også privat imod flygtninge - men det blev ikke fremhævet i danske medier. Punkt 3: Overvej: Hvor god er artiklen? En interessant artikel har mindre behov for at blive "peppet op" med klichéer. Punkt 4: Sæt dig ind i Tysklands sprog og kultur - og skaf dig et bredt net af kontakter og kilder, det vil hjælpe til at forebygge en for snæver synsvinkel. - Således er det iøjnefaldende, at det netop er Günther Grass, der omkring genforeningen fylder så meget i de danske medier - mens andre tyske kulturpersonligheder som f.eks. Martin Walser og Hans Magnus Enzensberger synes at være mindre interessante ... “ Hvad er konsekvenserne af den skæve Tysklands-dækning? "Vi må antage, at det unuancerede billede har konsekvenser, men vi kan ikke direkte påvise det. Men et negativt image har indflydelse på lysten til at beskæftige sig med landet og at lære sproget. Dette kan i sidste ende have betydning for Danmarks samhandel med Tyskland, i Sønderjylland koster manglen på tysk-kyndige allerede arbejdspladser". "Den onde cirkel kan kun brydes med politiske beslutninger: Samfundet må have en interesse i en meget bedre mediefokus på nabolandet, bl.a. ved at tilbyde tysk TV - lige nu forsvinder det ved kabel TV-afstemninger. - Et andet problem, hvis løsning kræver politiske handlinger, er tysk i uddannelsessystemet. Seminarie-uddannelsen af tysk-lærere må eksempelvis styrkes, omkring halvdelen af folkeskolelærerne, der underviser i tysk, har det ikke som liniefag". Roy Langer er tyskfødt fra Schwerin, uddannet ved universitetet i Rostock, kom i 1989 til Danmark, har været seminarie-lektor ved Blaagaard Statsseminarium og er nu adjunkt ved Handelshøjskolen i København. Kontakt-adresse: rl.ikl@cbs.dk Ph.D-afhandlingen om Tyskland og tyskerne i danske medier: Langer, Roy: "Zwischen Gefühl und Vernunft - zur Darstellung Deutschlands in dänischen Mediendiskursen" [Frederiksberg], [2000] 429 s. Findes på Handelshøjskolens bibliotek i København. |
 Roy Langer: Farligst er de misvisende billeder i tilsyneladende seriøse artikler og udsendelser
|
||||||||||||
|
Undervisningen påvirker de kommende journalister - og medierne påvirker offentligheden - som påvirker undervisningen - som ... Disse vekselvirkningers onde cirkel bør brydes Tekst:
Jens Riis Bojsen
|
|||||||||||||
