Hvis turen går til Berlin....
Anders
Søe Plougsgaard
Jeg
har i de seneste tre år hentet en del erfaringer som pendler mellem
Berlin og Århus. Jeg har fortrinsvis rejst med bus, men også med
tog, bil og fly. I denne artikel vil jeg prøve at stille de forskellige
muligheder op mod hinanden. En vinder kommer ikke på bane, da der
er tale om vidt forskellige produkter. Men jeg vil prøve at beskrive
dem så udførligt som muligt.
Direkte tog (Århus-Berlin):
Toget
kører dagligt - og tidligt, for samme rute kører både frem og tilbage
samme dag. I princippet er det muligt at køre til Berlin og tilbringe
en halv time der, for så at køre tilbage med samme linie. Hvis man
kan komme ud af fjerene kan man stige på toget i Århus kl. 5.57,
og af igen kl. 14.30 i Berlin Zoo. Er man vant til bussen er dette
meget rart, man slipper for den trælse tur fra Berlin ZOB, og man
kan endda køre videre på sin togbillet, som jo også koster så meget
som €88. Det er ret rart når man betænker at BVG har forhøjet priserne
og U2 mod Pankow ikke er verdens behageligste U-bahn.
Det
er toget heller ikke. Det er et tjekkisk tog af ældre dato.
Det tyske ord 'muffig' ville nok være rammende. På dansk: det lugter
indelukket og ser gammelt ud. Rent er der bestemt heller ikke altid.
På mange måder minder det lidt om AO Backpackers Hostel som mange
passagerer sandsynligvis vil tjekke ind på efter turen. De rejsede
bekræfter dette. Ofte hører man et større selskab af unge øldrikkende
turister i en kupé. Lige så ofte hører man fra tomme kuper hvordan
tomme flasker ligger og triller rundt på gulvet, og driver én til
vanvid indtil man går ind og fjerner dem.
Til
gengæld kan man ofte få en kupé helt for sig selv. Man kan slå sæderne
sammen og lægge sig på langs af toget. Der er gardiner man kan trække
for, og gør man det er der god chance for ikke at blive forstyrret
af andet end paskontrollører.
Ens
mobiltelefon vil sandsynligvis heller ikke forstyrre en, for der
er så godt som ingen forbindelse overhovedet. Af og til, hvis man
går ud på toilettet kan man få forbindelse i et stykke tid, men
det er ikke til at sige hvor længe, så regn heller ikke med den
mulighed.
Toget
har en spisevogn med horrible priser. Der er intet rullende salgspersonale,
så vil man købe noget er der ingen anden vej end den lange gennem
togets 7 vogne. Personalet i restauranten taler oftest kun tjekkisk.
Sidst
er der kun at sige at det naturligvis er et alternativ at tage et
andet tog. Men så skal man skifte i Hamburg og, hvis man er uheldig,
tillige i Flensburg. Hamburg Hauptbahnhof er ikke verdens sjoveste
når man venter sammen med en million andre rejsende. Hvis turen
fra Hamburg er med ICE, koster det oveni billetprisen et ICE-zuschlag
på €10 Det kan man få hele to kopper kaffe for på det tjekkiske
tog…
Abildskou (Århus-Berlin):
Hos
Abildskou er kaffen gratis, hvilket jeg slet ikke kan stå for. Her
har jeg jeg afgjort den længste erfaring, og nok også den bedste.
En returbillet koster kr700,- for en voksen og 630,- for en studerende.
Bussen kører fra Århus mandag, torsdag og lørdag og fra Berlin tirsdag,
fredag og søndag. Alle dage afgår bussen kl. 8.00 og er fremme ca.
kl. 16.15 på nær søndag hvor bussen fra Berlin først afgår 13.15.
Bussen er en lækker luksusbus. Den lugter godt og er ren og pæn.
Der er to borde med 220V-stik og radio ved alle sæder. Der vises
film på vejen, men ofte de samme. Alt i alt er sortimentet vel på
omkring 10 film. Kaffen er god, men skal dog drikkes inden for de
første tre timer efter afgang.
En stor fordel er at rejsen som regel er rolig. Der er ca. 9-10
pendlere som altid rejser med, og derudover kan der være et par
flere. Der er dog meget sjældent over 20 passagerer. Jeg har en
enkelt gang rejst som eneste passager.
På
vej til Berlin gør bussen kort holdt i Hüttener Berge og middagspausen
på 40 min. holdes i Schalsee, en typisk motorvejsrestaurant. Ganske
pæn, men rædsomt dyr, selv med tyske priser. 40 min. er afgjort
lang tid at befinde sig her, og bussen er aflåst under opholdet.
Aargh…
På
vejen tilbage fra Berlin holdes den store middagspause hos Otto
Duborg umiddelbart syd for grænsen. Scandinavian Center, som det
også hedder, er et inferno af indkøbende skandinaver der vælter
sig i slik, øl og vin. Det er pinligt nok at dette sted overhovedet
findes, men helt uforståeligt at Abildskou standser her. I Berlin
er både slik, øl og vin billigere. Mon det er aftalt spil…
Der
er to faste chauffører, den tykke og den tynde, som vi plejede at
kalde dem. Den tykke hedder Finn, og den tynde hed Jørgen men er
udskiftet med en anden tynd chauffør, hvis navn jeg ikke husker.
Ingen af Chaufførerne er voldsomt gode til tysk, hvilket også sjældent
er nødvendigt. De præsenterer sig altid, men oftest kun på dansk.
Ellers er de begge meget flinke, og jeg er en enkelt gang blevet
samlet op allerede på Stjernepladsen, hvor bussen kørte forbi på
vej til rutebilstationen.
Säfflebussen
(København-Berlin):
Säfflebussen kører mellem København og Berlin som sidste led på
en rute fra Oslo eller Göteborg. Den er relativt billig, en tur
koster €35 og retur €70. Bussen kører tre gange daglig; 6.30, 14.30
og 22.30 - både fra København og Berlin.
Til
gengæld er der sparet på alt. Busserne har ingen borde, der er ingen
kaffe, og toilettet er altid i uorden. Det sidste har foreløbig
holdt stik i syv forskellige busser. Vandet løb ikke, toilettet
var stoppet, døren kunne ikke lukkes etc.
En
fordel ved denne rejse er at ca 2 timer tilbringes på Gedser-Rostock-færgen.
Det gør at turen ikke, som hos Abildskou, opleves som en 8-timers
maraton, men snarere som 3 timer + sejladsen + igen 3 timer. 8 timer
i en Säfflebus havde også været skrækkeligt… På den tur der køres
om natten sejles der med Rødby-Puttgarten hvilket giver en længere
køretur og en ret kort sejlads hvor det meste af færgen er lukket.
Passagerantallet
er meget lignende Abildskous. Flest danskere, måske en enkelt eller
to svenskere. Chaufføren taler som regel kun svensk. Aldrig tysk,
af og til engelsk.
Berlin
Linien Bus (København-Berlin):
Før
i tiden var Berlin Linien Bus et bedre alternativ til Säfflebussen.
Den kørte mellem Berlin og København med omtrent de samme tider.
Af netop denne grund har de to busselskaber nu slået sig sammen
så der kun kører én bus. Prisen er derfor den samme, men det er
alligevel værd at mærke sig hvornår der køres med en tysk bus.
En
Berlin Linien Bus er pænere og langt mere velholdt end Säfflebussen.
Frem for alt virker toilettet udmærket. I dobbeltdækkerbusserne
er der borde i underetagen, i enkeltdækkerne ingen borde. Der er
dog hverken radio eller el.
I den tyske bus kan passagerantallet være lidt højere.
Chaufføren
taler til afveksling ganske fortræffeligt tysk, men til gengæld
ingen andre sprog. I den ene bus sagde han ingenting overhovedet.
Til gengæld hørte man fra højttalerne en ca. 10 min. Lang instruktion
i sikkerheden på bussen med utålelig underlægningsmusik. Den var
meget irriterende og lød tre gange; på tysk, engelsk og fransk -
men ikke på dansk.
For
de rige:
Er
man magelig kan man leje en bil. Her har jeg erfaring fra tre udlejere.
Europcar er afgjort den mest rimelige, men der er tale om en fornemmelse.
Biludlejningsfirmaerne gør alt hvad de kan for at det forbliver
umuligt at sammenligne priserne. Man skal generelt være opmærksom
på en række variabler:
- Er
forsikring inkluderet i prisen?
- Hvor mange kilometer må man køre?
- Hvad koster ekstra kilometer?
- Hvor meget benzin forbruger bilen? (vigtigt!)
- Er der ekstra gebyrer? (hos AVIS skal man betale €10 i gebyr hvis
man er under 25. Fnys!)
Hvis
man lejer en bil i stedet for at tage bussen vil man sandsynligvis
være nødt til at aflevere den i en anden by. Glem alt om at aflevere
bilen i Danmark. Det koster €150-200 i Rückführungsgebühr. For en
tiendedel kann man imidlertid aflevere den i Flensburg og køre videre
derfra med bus eller tog.
Det
koster omtrent €100 at leje en bil for en dag. Dertil kommer benzin,
som erfahrungsgemäß løber op i det samme. Og dertil de €20 hvis
man ikke selv kører bilen hjem igen. Pas på når biludlejerne siger
at de ikke har flere biler i Opel Vectra-klassen, og i stedet vil
give en en Mercedes. Det er selvfølgelig rart med en Mercedes, men
det betyder en stor ekstraudgift til benzin.
Til
gengæld en bil bekvem - forudsat man ikke støder ind i en Stau.
De kan være ret så trælse.
Man
kan ikke være sikker på at få en bil med cd-afspiller, men det går
som regel hvis man insisterer. Man kan dog aldrig være sikker på
hvilken bil man får.
Er
man ekstra magelig kan man tage et fly. Easyjet flyver to gange
om dagen fra København til Berlin og tilbage. Priserne varierer
alt efter hvornår man har bestilt, så det sikreste er at bestille
så tidligt som muligt. Så kan man til gengæld være heldig at slippe
med €30 for en enkelttur. Bestil altid på internet. Konceptet udelukker
enhver form for forplejning, men de 45 min. turen varer er til at
holde ud.
Øvrige
muligheder:
Der
findes stadig rejseformer jeg ikke har benyttet.
Berlin
Linien Bus kører også mellem Berlin og Århus. Den kører imidlertid
på de samme dage som Abildskou og er dyrere. €53(48) for enkelttur
og €93(83) for en dobbelt.
Mellem
København og Berlin kører den nok billigste bus af dem alle, Gråhundbussen,
som altid koster €25 (kr190) for en enkelt tur. Den kører ma-lø
10.45 fra København og er 17.30 i Berlin. Søndag 14.45-21.30. Fra
Berlin ZOB kører den 10.00 og er i København 17.00 (Søndag 14.00-21.00).
Gråhundbussen er allieret med tyske Berolina.
© Tysk.dk
Maj 2005 Anders
Søe Plougsgaard
Relevante links
Tysk.dk´s Berlin-guide
|