Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Tysk-undervisning i krise
I dagbladet Information har der i den sidste måneds tid været nogle spændende artikler om krisen for tysk-undervisningen i Danmark.
Her vil jeg resumere nogle af hovedpointerne fra artiklerne:
Tyskland er Danmarks største handelspartner og erhvervslivet efterspørger tyskkyndige kandidater. Alligevel er der færre og færre der vil læse tysk på universiteter og handelshøjskoler i Danmark. I 2006 var der i alt kun 77 unge, som blev optaget på landets fire universiteter for at læse tysk, selvom der frit optag og ledige pladser. Også på handelshøjskolerne vil færre læse tysk.
Og på f.eks. Københavns Universitet er frafaldsprocenten 60-70% for dem som ender med at blive cand.mag. i med tysk som hovedfag – i forhold hvor mange der starter på tysk-studiet.
Charlotte Rønhof, forskningschef i Dansk Industri, siger til Information:
Mange tror, at så længe de kan tale engelsk, så kan de begå sig i hele verden. Det er på sin vis også rigtigt, men når det kommer til en forretningsmæssig dialog, så er det vigtigt at tale sproget - også som en nøgle til landets kultur. Og derfor er tysk et vigtigt sprog for os - fordi det er så stort et marked.
Tysk er faktisk det sprog, som flest mennesker i EU har som modersmål – og samtidig vort største nabolands sprog. I alt virker det derfor, efter min mening, grotesk, at interessen for tysk er så dalende i Danmark.
På sigt kan de blive endnu værre – for med den nye gymnasiereform har mange gymnasieelever fravalgt tysk. Men samtidig er tysk også blevet det grammatikbærende fag i gymnasiet, nu hvor der ikke længere er latin.
Per Øhrgaard
Professor Per Øhrgaard fra Handelshøjskolen i København skrev i sidste uge en fremragende kommentar-kronik til debatten i information. Han skriver, at undervisning i fremmedsprog i DK har skiftet fra internationalisering til provinsialisering (og kulturel monopoldannelse) ved kun at koncentrere sig om et fremmedsprog: engelsk.
Per Ørhgaard fortæller med en historie, at det især er de yngre generationer, som er dårlige til tysk i dag:
Hvis jeg får besøg af en tysk kollega og synes, at hun eller han skal kunne tale sit eget sprog hjemme hos mig, kan jeg invitere de ældre; men jeg kan ikke invitere danskere yngre end ca. 50, med mindre de har tysk som fag.
Samtidig kritiserer Per Øhrgaard den meget fokus i moderne tysk-undervisning i Danmark på ”kommunikativ kompetence”, hvor det er blevet vigtigere at kunne bestille en øl på tysk i en restaurant end det er for de danske elever at kunne læse en seriøs bog eller avis. Per Øhrgaard mener, at de kommunikative kompetencer primært opnås ved at opholde sig i det land, hvor sproget tales. Det kan ikke opnås på et par timer hver uge i et dansk klasselokale.
Per Øhrgaard mener, at der bør satses mere på informationskompetencer, hvor eleverne lærer at læse og lytte, så de kan følge med i, hvad der foregår i de tysksprogede lande. Han mener, at der især bør læses klassikere, de almendannende værker, og om historien – så det ikke kun bliver tegneseriehæfter og ungdomsbøger. De giver en bedre dannelseshorisont til at læse og lytte til tysk sprog. Endelig mener Per Øhrgaard, at tysk-undervisning i Danmark bør starte tidligere – så niveau-forskellen ikke bliver for stor i forhold til engelsk.
Jeg kan kun tilslutte mig Per Øhrgaards betragtninger. Som tysklærer vil jeg dog tilføje, at selvom der på langt sigt kan give et stort udbytte at læse f.eks. Goethe, så er det også nødvendigt at gøre undervisningen afvekslende, interaktiv og tidssvarende til den moderne elektroniske verden. Og i dag spiller flere medier en stigende rolle – f.eks. tysk tv/film, Internet etc. Som tysklærer er jeg derfor personlig en fortaler for, at disse medier får en større plads i tysk-undervisningen. Så vil de danske elever også få et større udbytte af at bruge det omfattende tysksprogede internet, tysk tv og tyske film.
Links:
Færre læser tysk og erhvervslivet efterspørger tysk-kyndige kandidater (statistik og interviews)
Tyskundervisning i krise - af Per Øhrgaard
8. februar 2007 kl. 18:52
Jeg er tysklærer i gymnasiet og ser med forfærdelse, hvordan det fag som jeg selv holder så meget af nu reduceres til et lavstatusfag som ingen hverken rigtigt gider eller kan. Jeg ville ønske, at erhvervslivet ville råbe højere i deres krav om tyskkyndige medarbejdere. Erhvervslivet har selv været med til at sætte gang i denne reform med krav om definering af kompetencer. Og resultatet er nu, at for at eleverne skal trænes i disse studiefaglige og tværfaglige kompetencer, så har man tvunget de sprogfaglige kompetencer i knæ. Og i bestræbelserne på at give de naturvidenskabelige fag et løft har man altså valgt at nedprioritere sprogfagene. Jeg gad vide, hvordan alle disse kommende studenter udi science skal kunne udkommunikere deres resultater. For hvor engelsk slipper op, står intet andet fremmedsprog parat til at overtage. Vi bliver desværre en nation af sproglige ignoranter, som vi få meget svært ved at begå os udenfor vor lille nations grænser.
Jeg har selv en nysproglig studentereksamen fra 1978, og jeg taler engelsk, tysk og fransk, kompetencer der har hjulpet mig hele mit liv i både stort og småt.
13. marts 2007 kl. 16:41
Ja, det er sørgerligt, at et fag, som tysk kan ryge ud på et sidespor.
Sprog som engelsk, spansk, kinesisk og russisk, kan jo selvfølgelig siges, at være vigtige sprog, da de tales af rigtigt mange mennesker i verden.
For lille Danmark må det dog siges, at et sprog som tysk har en endnu vigtigere betydning, det er et naboland, og vi har meget handel med tyskerne, det er derfor vigtigt, at vi både kan være i social og faglig kontakt med dem.
Latin har givet mig en utrolig ballast til, at forstå andre sprog - eller kunne gætte mig til meningen. Tysk har højnet mit niveau, når gramatikken kommer ind, og så er det ligegyldigt hvilket sprog der snakkes.
Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg har en dattter, som fik tysk i år, samtidig faldt hun for gruppen Tokio Hotel (tysk gruppe). Det har været en fornøjelse, at hjælpe hende med at oversætte tekster og udtale ord. Hun har jo en glødende interesse for at forstå, hvad der bliver sunget. Jeg benytter mig fuldt ud af hendes iver. Hun taler og forstår allerede det tyske rigtigt fint for hendes alder, og gramatikken kommer så på hen af vejen.