Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Tyskerhad og Knud Romer
I de seneste måneder har været en del debat i Politiken og andre aviser om tyskerhad i Danmark. Debatten udspringer af den anmelderroste roman ”Den som blinker er bange for døden” af Knud Romer, som udkom sidste år. Bogen har fået et utal af priser – og solgte til flere lande – bl.a. til Tyskland.
Jeg lånte selv bogen fra biblioteket – og synes bogen er velskrevet – men dog fangede bogen ikke mig personligt – så jeg blev aldrig færdig med den. Men jeg synes det er en interessant debat som bogen har skabt omkring tyskerhadet i Danmark.
Læs mere via nedenstående links:
Tyskerhad i Danmark – debat i forum
http://www.dk-forum.de/forum/ftopic10178.html
Interview med Knud Romer i Weekendavisen
Kritik af bogen - Kronik i Politiken af forfatter Jette Hansen
http://politiken.dk/debat/kroniker/article248439.ece
Omtale af bogen på P1
Mere debat om danskernes holdning til tyskerne i forummet:
http://www.dk-forum.de/forum/ftopic2454-0-asc-0.html
Tysk artikel om bogen og tyskerhad-debat
http://www.netzeitung.de/kultur/541391.html
Læs også flere artikler i Politiken 18.3., 21.3 og 23/3 2007 om hvordan tyskere og tyske børn i Danmark er blevet diskrimineret og kaldt tyskersvin, hitlersvin m.m.



2. maj 2007 kl. 13:30
Interessant og gennem årene oftest temmelig upåagtet problematik.
Jeg vil i den forbindelse tillade mig at henlede opmærksomheden på min roman Fred og Ro, som d. 5. maj 07 udgives på forlaget Facet.
Min roman er en belysning af mindretalstyske problematikker set med både ‘danske’ og mindretalstyske øjne, og den er et forsøg på at komme bag om de problemer, der kan have været i det tyske mindretal - som følelsesmæssigt forholdsvis isoleret efter 2. Verdenskrig - med at forarbejde Hitlertidens hændelser.
Se evt. bl.a.: http://kjeldberg.wordpress.com/2007/04/17/hvorfor-skriver-du-om-noget-sa-ligegyldigt-som-det-tyske-mindretal/
Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg
17. august 2007 kl. 23:01
Øhhh - Tyskerhad - det er da sygt. Man kan da ikke gøre et helt folk ansvalig for hvad der er sket for 60-70 år siden.
Jeg arbejder i et fag hvor jeg møder mange tyskere dagligt. (halvdelen af min arbejdetid taler jeg tysk) (egentlig også halvdelen af min fritid)
Jeg læser ikke Politiken hvor omtalte artikler er fra- (og jeg har intet hørt om det fra hverken andre aviser eller personer) -
Dog må jeg tilføje at avisen “politiken” er lige så relevant som Ydre-Mongoliet Tidende hvor jeg bor.
Jeg læser dagligt Arbejderen, Århus Stiftstidende og Jyllands Posten - samt diverse gratisaviser.
Jeg har ikke hørt om tyskerhad.
De tyskere jeg jeg truffet her i DK har ladet sig organisere i de fagforeninger der dækker deres fag - og derved været med til at forhindre at der sker den samme nedbrydende effekt som i Tyskland - at div. øst-EU-arbejder for 1/4 pris, eller derunder.
Lars
29. august 2007 kl. 21:41
Jeg er ikke selv tysker, men læser tysk ved Københavns Universitet og jeg kan godt fortælle, at det ikke ligefrem er den bedste scorereplik at fyrre af i byen.
Danskerne er fulde af fordomme over for tyskere og Tyskland, så man vender sig hurtigt til at måtte igang med en større salgstale for at retfærdiggøre hvorfor man dog vil læse “sådan et forfærdeligt sprog”. (sjovt nok synes de fleste at det er dybt eksotisk når man præsenterer det som germansk filologi, men lad det nu ligge..).
På mit studie er der flere som er tyskere, fra det tyske mindretal eller har en tysk forældre og der er flere af dem, som kan fortælle om mere eller mindre heldige ting de har oplevet gennem deres opvækst, og her taler vi vel og mærke om unge mennesker der er vokset op i slut 80′erne og 90′ernes Danmark. Der kan nævnes fine ting som at blive mødt med en Hitler-hilsen i skolegården til at blive kaldt øgenavne som tysker-tøs, feltmadras, nazist og man kunne blive ved.
Man kan måske sætte sig ind i hvorfor den slags foregik i start 50′erne, men at unge mennesker i dag skal stilles til ansvar for noget deres bedste- eller oldeforældre har gjort er for dumt. På den måde er der ingen der kommer videre.
Tysk trænger til at blive markedsført bedre i Danmark. Heldigvis er det da gået op for en del at Tyskland er cool pga. Berlin, men der er stadig for mange der kun ser Tyskland som den lange motorvej mod Frankrig/Italien.
Et af mine bud på hvorfor Tysk er mindre populært end fx. Engelsk, er ikke kun Tysklands historie med 1. og 2. Verdenskrig, men helt klart også måden som der undervises i faget på i bl.a. folkeskolen. Af en eller anden grund er tysklæreren altid den, som ingen kunne lide, og jeg tror mere det har noget at gøre med måden der undervises på end lærerens person. I tysk undervisningen terpes der verber og bøjes kasus, man får ikke på samme måde lov til at lege med sproget som man gør i engelsk-undervisningen. Selvfølgelig er grammatikken vigtig, men det nytter ikke noget at kunne grammatikken, hvis man ikke også kan tale sproget. Og tysk på folkeskoleniveau burde være til tale-brug ikke ligegyldig latin som man kan uden ad, men ikke kan finde ud af at bruge.
(Det kan godt være jeg her leder diskussionen lidt ud på et sidespor, men jeg mener også det er vigtigt at kigge på, hvad man kan gøre for at gøre tysk mere populært og dermed komme nogle af fordommene til livs).