Forsiden af Tysk.dk - Om Tysk.dk - Kontakt os - Gratis nyhedsbrev - Oversættelse - Forum - Mailingliste
Kunder i Tyskland? Vi klarer sproget!
www.sls-online.eu
Vi fra Harzen glæder os til at se jer!
www.Ferie-i-Harzen.dk
Om Tysk.dk's sponsorerede links


Forsiden af Tysk.dk >  Blog-forside > 

Tyske ICE-lyntog mellem Berlin og Danmark

ice-rodby.jpg

Nu kan man køre i direkte tog mellem Berlin Hbf og København eller Århus med de tyske luksustog ICE-TD-tog. Rejsetiden er seks timer – men nu behøver passagererne ikke skifte på Hamburg Hbf.

ICE togene kører København H kl. 7.54 og fra Århus H kl. 7.12, og de returnerer samlet fra Berlin Hbf kl. 15.11 som ét tog, der bliver delt i Hamburg.
For tiden kører DSB og Deutsche Bahn et pristilbud med en enkeltrejse mellem København H og Berlin Hbf på tirsdag-torsdage fra 299 kr. og fredag-mandag fra 349 kr. Togenes topfart er ca. 200 km/t, som der nås mellem Hamburg og Berlin. I Danmark er højeste fart fortsat 160 km/t.
DSB’s adm. direktør, Søren Eriksen siger: ICE-TD hæver standarden for vores internationale trafik markant. Der er plads til at arbejde eller slappe af i de moderne tog, der ogsĂĄ forventer, at de bedre rejseforhold giver flere fritidsrejser til de tyske storbyer.

Tog, bus, tog eller bil til Berlin?
Rejsetiden på seks timer dog stadig lidt lang tid, synes jeg. Men det er mere benplads og luksus i togene end f.eks med de billige buslinjer til Berlin. Og generelt synes jeg også at strækningen mellem Rostock og Berlin i bus er ret kedelig – der er ikke meget at kigge på ud af vinduet på den strækning.

Tog-prisen kan også konkurrere med de billigste flypriser. Jeg skal snart til Berlin – og det lykkes mig at finde en flybillet, der var billigere (225 kr i alt med Sterling). Og flyrejsen tager kun 1 time – men ok – så går der også tid med sikkerhedskontrol og bagageafhentning. En bil til Berlin kan næppe betale sig, pga. udgifterne til færge-overfart, benzin og stressende trafik i Berlin. Så skal man i hvert fald fylde bilen op med 3-4 personer, som kan dele udgifterne.

Jeg skal køre med ICE fra Berlin snart – og så vil jeg formentlig sammenligne turene i januar her på bloggen på Tysk.dk.

Links

http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1195253.ece

http://dk-forum.de/forum/ftopic13496.html

http://dk-forum.de/forum/ftopic10138.html 

Sådan kommer du billigst til Berlin fra København:
http://www.tysk.dk/blog/billigst-berlin-koebenhavn-2-52.html




3 kommentarer til: “Tyske ICE-lyntog mellem Berlin og Danmark”

  1. Erik Petersen skriver:

    Det er helt fint med ny togforbimdelse til Berlin, men hvorfor den omvej over Hamburg ?
    Lad dog togene køre over Gedser-Rostock, det er den lige vej ligesom ved rutens start i 1903.

  2. H C Groot skriver:

    ICE-tog København H - Berlin Hbf.
    Sidst i januar 2008 havde jeg fornøjelsen at køre med de tyske Ice-tog fra Kbh H til Berlin Hbf og retur. Turen i disse tog er komfortabel, ikke mindst er det skønt uden togskift på Hamborg Hbf. Dog tager turen næsten 7 timer, det samme som busturen via Gedser - Rostock, men Ice-toget er meget mere behageligt. En skam er det at man skal via Hamborg, som jo unægteligt er en omvej. Disse to hovedstæder skulle være direkte forbundet med jernbane via Gedser - Rostock. Med de nye direkte tog er rejsetiden stadig for lang, men i det mindste komfortabel, og kan til nød konkurrere med fly og bus. Bussen har den store fordel at 2 timer tilbringes på færgen, hvilket er skønt. God tid til at spise, shoppe, få luft osv. Overfarten Rødby - Puttgarten på 45 min. er stresset. Man kan ikke lade være med at drømme om den dag ICE kører fra Kbh H via Gedser - Rostock til Berlin Hbf på 5 timer. Femern broen skulle have været bygget før murens fald. Der er mere fremtidsperspektiv i forbindelsen fra Gedser til Rostock ikke mindst set fra tysk side. God tur.

  3. Peter Tenner skriver:

    Kan også kun tilslutte mig at togene skal køre over gedser-rostock. Men hensyn til rejse tiden burde man jo snart kunne komme op i en ordentlig hastigthed. Tager du togene i f.eks. Italien så suser de jo afsted.

Skriv en kommentar