Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Færre skal til tysk-eksamen i folkeskolen
Fra næste år er det meget færre danske elever i folkeskolen, som skal til eksamen i tysk. Undervisningsminister Bertel Haarder har ændret fordelingen af eksamener. Tysk er ikke længere et obligatorisk eksamensfag, og kun ca. 20 % af klasserne har en chance for komme op i en mindre skriftlig/grammatisk prøve i tysk. Mundtlig eksamen i tysk er indtil videre afskaffet. I alt er det er stor svækkelse af tysk i folkeskolen.
Links:
Danske elever sjofler faget tysk (Flensborg avis)
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=460571 (Politiken)
Diskussion i forum:
Det tyske sprogs nedtur går videre i DK
www.dk-forum.de/forum/ftopic6790.html
I en kronik i Berlingske i juni 2006 om engelsk og fremmedsprog i Danmark står der bl.a.:”I europæisk perspektiv er det et problem at tysk og fransk efterhånden er blevet tvunget ud på sidelinjen i det danske undervisningsvæsen. (…)I en globaliseringstid som den vi lever i, er engelsk et must, (…)Men i vores globaliseringsiver bør vi ikke glemme at det er en kulturel rigdom at have et fuldt udstyret modersmål, eller at andre store fremmedsprog end engelsk fortjener opmærksomhed.”
www.berlingske.dk/kronikker:aid=761060/
Sproglærerforeningen kritiserer undervisningsministers Bertel Haarders eksamensbekendtgørelse i deres høringssvar, og kalder det en ” Kvælningsaktion” Læs høringssvaret herunder:
Høringssvar fra Danmarks Sproglærerforening
Sprog og handling.
- når man siger ét – og gør noget andet …For et halvt års tid siden kunne vi i medierne læse overskriften: ”Haarder vil styrke fremmedsprog”.
I dag har vi læst bekendtgørelsesudkast af 29.maj 2006 om ændring af formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver.
Vi ved derfor, at undervisningsminister Bertel Haarder har vist sin virkelige STYRKE ved at i værksætte sin kvælningsaktion af 2. fremmedsprog tysk/fransk i det danske uddannelsessystem!Umiddelbare spørgsmål/kommentarer fra Sproglærerforeningens medlemmer omkring ovennævnte udkast:
- Har det talte sprog mistet sin berettigelse?
- Det virker grotesk at skulle undervise i levende sprog, men i øvrigt er der ved prøvens afholdelse ingen interesse for om eleven overhovedet har lært at tale det
- Det er nok nytteløst, men Sproglærerforeningen bør igen gøre Bertel Haarder opmærksom på, at han IKKE er i færd med at styrke 2. fremmedsprog, som han lovede – tværtimod!
- Skal vi naivt tro på, at den skriftlige udtræksprøve i tysk/fransk i skoleåret 2006/07 kun skal gælde det ene år indtil tjenestetidsaftalerne er nyforhandlede eller hænger vi på den fra nu af?
- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kunne komme på tale, at lade den mundtlige afgangsprøve forsvinde. Jeg troede, at ”kampen” ville stå om, hvorvidt vi ville få den skriftlige oveni … de obligatoriske afgangsprøver i 2. fremmedsprog
- At lære sprog er at kunne begå sig kommunikativt mundtligt såvel som skriftligt
- Eksisterer der en målrettet, langsigtet plan? I givet fald hvor?
- I lyset af ovennævnte udkast kan vi NU udelukkende tolke ministerens udmelding om ”Mere tysk og fransk i folkeskolen”, som en lovmæssig tildeling af flere timer samtidig med flere økonomiske ressourcer til fremmedsprog i skoleforløbet
Vi ønsker stadig, at 2. fremmedsprog tysk/fransk bliver obligatorisk fra 5.-6. klasse og en
tidligere engelskstart- Jeg håber til stadighed på at der også bliver en obligatorisk afgangsprøve i skriftlig engelsk. Dét vil være en styrkelse af engelsk.
Prøvetiden nedsat til 15 min. i den obligatoriske mundtlige prøve (uden forberedelse!) er fx
ikke en styrkelse
Anbefalinger fra ”Globaliseringsrådet”, den nedsatte ekspertgruppe + EVA’s rapport vedr. engelsk
peger alle på behovet for en styrkelse af skriftlig engelsk og anbefaler bl.a. en obligatorisk skriftlig
afgangsprøve som supplement til den obl. mundtlige afgangsprøve.
Er disse udmeldinger overhovedet ikke taget med i overvejelserne/beslutningen?Høringssvar fortsat …
- Den nuværende skriftlige prøve i tysk er urimelig vanskelig i forhold til elevernes niveau efter 4 års
undervisning og i forhold til de krav til skriftlighed der stilles i fx 1.g.
Vi håber derfor, at den i udkastet nævnte 10.kl. prøve afstemmes med afgangsprøven efter 9.klasse- Hvis vi fremover må acceptere den politiske beslutning om at tysk/fransk udelukkende skal befinde sig i den humanistiske udtrækspulje m.h.t afgangsprøve så vil jeg kraftigt opfordre til, at udtrækket af tysk/fransk bliver ensbetydende med både en mundtlig OG en skriftlig prøve
- Prøven i den humanistiske udtrækspulje, herunder tysk/fransk + engelsk skriftlig har chance i forholdet 1:5 for at blive udtrukket i til afgangsprøve
Prøven i den naturfaglige udtrækspulje har chance i forholdet 1:2 for at blive udtrukket til
afgangsprøve - en klar politiks prioritering af de naturfaglige fag
Samtlige fag bør være i én pulje hvorfra der udtrækkes 2 prøvefag – dét vil være mere retfærdigt i
forhold til Bertel Haarders udmelding om at ville ”styrke fremmedsprog”
Sproglærerforeningen føler, at vi er nødt til at videregive disse mail tilkendegivelser til dig, Bertel Haarder i kraft af dit arbejde som landets undervisningsminister, velvidende at du er regeringens stærke mand, bragt i stilling til at omsætte regeringens uddannelsespolitiske holdning til handling.Vi kan så spørge regeringen om satsning ensidigt på engelsk som brugssprog i det danske uddannelsessystem er i overensstemmelse med europæisk EU sprogpolitik?
Vi kender selv svaret: Nej! Slet ikke!
Samtlige EU-landes undervisningsministre (ca.45) underskrev i 1995 en erklæring kaldet ”Modersmål plus 2” med baggrund i Europa-kommissionens langsigtede mål om at alle EU-borgere skal lære deres modersmål + 2 fremmedsprog.Vi kan derfor få den tanke, at der måske snarere med henvisning til udkast fra det nedsatte ”Globaliseringsråd” er tale om en yderligere tilnærmelse hen imod det politiske Amerika, også hvad sprogpolitik angår: Mange stater – ét sprog – engelsk.
Med baggrund i at det tilsyneladende synes alt nok for den nuværende regering, at engelsk er det ene fremmedsprog som den danske ungdom kan klare sig med, virker det tankevækkende, at Parlamentet i England for nylig har vedtaget, at fremover skal de engelske elever i grundskolen undervises i TO obligatoriske fremmedsprog.
Danmarks Sproglærerforening har valgt at sende ovenstående punkter i vores høringssvar til Undervisningsministeriet og henviser i øvrigt til Sproglærerforeningens Sprogpolitik.
På vegne af Danmarks Sproglærerforening – http://www.sproglaererforeningen.dk/
Ingrid Stuart
FormandPS Svar og/eller kommentarer til høringssvaret vil være velkommne og værdsatte …



27. april 2008 kl. 20:00
Hej tysk.dk
Jeg er en dreng på 15 år som ligesom så mange andre skal til tysk eksamen om en måned eller deromkring.
Jeg skriver denne e-mail fordi jeg ikke kan se pointen i vi skal op til tysk. Siden første dag har jeg fundet faget latterligt. Eller nej, første dag kom jeg ivrig og glædede mig til at lære et nyt spændene fag, men efter at have læst kedeligt gramatik, for at lære et kedeligt sprog man sikkert ikke kommer til at bruge i tre år, har jeg ligesom mistet interresen.
Jeg kan godt se at det er godt at kunne flere sprog, for at blive klogere på hvordan forskellige sprog er bygget op. Jeg kan også godt se at Tyskland er et land med mange indbyggere, men hvis det skal være undskyldningen hvorfor har vi så ikke kinesisk? Den sidste forklaring jeg har hørt på at vi har tysk, er at det er vores “naboland”, og at vi er beslægtede med hinanden.
Det er latterligt når vi som moderne mennesker lever i en globaliseret verden. At lukke sig selv inde i en lille klub af “beslægtede” lande, er det stof som skaber snævertsynet nationalisme.
Men nu er det så at jeg skal op til eksamen, og jeg kan ærligt indrømme at jeg ikke kan et ord tysk. Jeg er god til alle andre fag, men tysk har jeg bare aldrig brugt, eller haft brug for i min hverdag, og kommer nok heller aldrig til det. Og jeg er ikke alene om det her. Jeg mangler stadig at møde et menneske som sætter pris på Tysk (med undtagelse af min tysklærer).
Så nu spørger jeg dig/jer: Hvorfor har vi Tysk?
Mvh. Jonas
1. maj 2008 kl. 09:57
Hej Jonas
Du fortjener et svar på dit provokerende indlæg.
Jeg er helt enig med dig i, at tyskundervisningen alt for tit kommer til at virke enormt kedelig, hvis hovedfokus er på grammatik. Sådan var det også, da jeg gik i skole for over 30 år siden, og jeg er ked at af høre, at det åbenbart stadig er sådan.
Men giv nu ikke den kedelige tyskundervisning skylden for, at der ikke er nogen grund til at lære tysk. For det er der! Det er blot måden, man underviser på i hvert fald på din skole, der åbenbart stadig bør laves om.
Tysk er let at lære for danskere, meget lettere end f.eks. kinesisk, så allerede det er en mægtig god grund til, at man underviser i tysk - og ikke kinesisk - i folkeskolen.
Og ja, jeg kan faktisk godt lide tysk. Rigtig godt endda. Da jeg gik ud af 9. klasse, kunne jeg heller ikke sige mere end et par ord og syntes hele forløbet havde været spild af tid, men senere rejste og boede jeg i Tyskland i en periode - og så gik det lynhurtigt med at blive god til sproget.
Og en af grundene til at det gik så hurtigt, var jo al den grammatik, jeg havde fået terpet igennem i skolen
Og det har været sjovt at blive rigtig god til tysk, fordi det på den ene side minder så meget om dansk, og på den anden side alligevel er anderledes. (I modsætning til at lære f.eks. japansk, hvor stort set ALT er anderledes - og hvor man som dansker alligevel aldrig kan blive totalt god. Siger jeg, der har brugt meget, meget mere tid på at lære japansk end tysk og alligevel er måske 20 gange bedre til tysk end til japansk).
Hvis vi kun lærte tysk og dansk, så ville vi sikkert lukke os selv inde i en lille klub af “beslægtede” lande, men det er ikke tilfældet. Vi lærer jo også engelsk, og bliver typisk rigtig gode til det. Det gør tyskere tilgengæld slet ikke på samme niveau som danskere, og da Tyskland nu engang er Danmarks største handelspartner, ligger lige ved siden af, og har en masse spændende storbyer, der er værd at opholde sig i, så får man altså masser af brug for at snakke tysk, hvis bare man får sig det lært.
Så klø du bare på og held og lykke til eksamen!
kh miriam
4. maj 2008 kl. 17:29
Tak for svaret. Jeg kan nu bedre se hvorfor tysk er pensum, og knokler også virkelig meget med det for tiden.
Jeg vidste ikke at Tyskland var Danmarks vigtigste handelspartner, og jeg kan også godt se hvorfor det ikke lige er kinesisk vi skal lære.
Det vil ikke sige jeg nu kan lide faget, men at jeg kan se det nødvendige i faget. (jeg vil til Berlin!)
mvh. Jonas
(ps. Jeg undskylder hvis min første blog var for provokerende, men det var min måde at få jer i snak.)
15. maj 2008 kl. 18:02
Hey Jonas!
Du er ikke den eneste der har været så uheldig at skulle op i tysk!
jeg skal også, og forstår lige så meget mening i det som dig. (;
men held & lykke da (;
Sara
5. juni 2008 kl. 14:38
Hej Jonas
Håber, du fortsat holder humøret oppe og får læst - eller du har måske allerede været oppe?
Hilsen
Miriam