Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Priser til tyske film ved filmfestivalen i København
I det forrige nummer 15/2006 af Goethe Instituttets nyhedsbrev skriver de om, at Tysk film vandt 4 Golden Swan priser til Copenhagen International Film Festival.
CITAT fra Goethe Instituttets nyhedsbrev:
I de sidste ti dage har de københavnske biografer summet af europæiske film, heriblandt et stærkt udvalg af nye tyske film. Anledningen var Copenhagen International Film Festival, der fra d. 21. september til d. 1. oktober viste 145 film fra forskellige europæiske lande. Festivalen kulminerede lørdag d. 30. september med en prisuddeling, hvorfra tysk film hjembragte ikke mindre end 4 Golden Swan priser.
Tyskland var stærkt repræsenteret med 11 film i festivalprogrammet, heraf to i hovedkonkurrencen. Festivalarrangørerne og Goethe-Instituttet, den Tyske Ambassade og German Films samarbejdede bl.a. om en tysk dag i Dagmar Teatret d. 24. september, hvor der blev vist 5 tyske film i løbet af dagen.
I lørdags udløstes spændingen så omkring prisuddelingen, da vinderne af Golden Swan 2006 blev udpeget af en international jury med Ghita Nørby i spidsen. Der blev uddelt i alt 8 priser, og følgende 4 priser gik til tyske film:
* Bedste skuespiller: Ulrich Mühe i ”Das Leben der Anderen”
* Publikumsprisen: ”Das Leben der Anderen” af Florian Henckel Von Donnersmarck.
* Bedste skuespillerinde: Heidrun Bartholomäus i ”Komm näher”
* Alice-prisen (til bedste kvindelige instruktør): ”Sehnsucht” af Valeska Grisebach. Goethe-Institut Kopenhagen havde fornøjelsen af at modtage prisen på vegne af Valeska Grisebach, da instruktøren ikke kunne være til stede.
Det var ikke kun juryen, der var begejstrede for de tyske film, men også det danske publikum. Efter ”Das Leben der Anderen” var den tyske film ”Elementarteilchen” den mest populære festivalfilm blandt publikum.Vi gør opmærksom på, at vinderen af Publikumsprisen ”Das Leben der Anderen” af Florian Henckel von Donnersmarck kan ses i de danske biografer fra d. 13. oktober 2006.
Jeg har selv set tre af de film, som fik priser, nemlig., ”de andres liv” – min anmeldelse – klik her.
Og Sehnsucht af Valeska Grisebachm, samt Elementarteilchen. Alle tre film er fremragende film, og gode eksempler pĂĄ at tysk film er pĂĄ vej frem.
Herunder et nogle billeder fra filmene Sehnsucht og Elementarteilchen.

Jeg giver Sehnsucht 5 ud af 6 stjerner. En smuk tysk kærlighedsfilm *****

Filmen udspiller sig pĂĄ landet i Brandenburg. En brandmand elsker to kvinder: sin hustru og en servitrice i nabolandsbyen.

Filmen Sehnsucht bruger amatørskuespillere - som passende til det proviensielle miljø - bruger få ord, men derimod bruger meget kropssprog og ansigtsudtryk til at beskrive deres følelser.

Filmen Sehnsucht dvæler meget ved naturbilleder af træer - og af en kanin i den ulykkelige afslutning på filmen - som smukt visuelt sprog.

Fra filmen Elementarteilchen, som jeg ogsĂĄ giver 5 ud af 6 stjerner *****

Bruno spilles fremragende og intenst af Moritz Bleibtreu, og han har spillet med i mange af de nye succesfulde tyske film.

I en swingerclub. Sex spiller en afgørende rolle i filmen.

Franka Potente fra filmen “Lola rennt” er ogsĂĄ med i Elementarteilchen.

Relaterede blog-indlæg:
Gode tyske film gennem tiderne



4. december 2006 kl. 15:23
Ifølge metroxpress var de tyske film, dem der solgt bedst til filmfestivalen i Kbh. Das Leben der Anderen har også lige vundet en filmpris, som bedste europæiske film 2006.