Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Manglende kulturel indsigt og sprogevner
I forbindelse med de sidste dages debat i medierne om manglende interesse for sprog udover engelsk - har jeg modtaget følgende artikel, som jeg her vil offentliggøre på min blog. Den er skrevet af Camilla Clausen fra Copydan Kabel-TV og www.verdenstv.dk
*****************
Manglende kulturel indsigt og sprogevner betyder tab i million-klassen
Der var en gang, hvor de fleste danskere havde en almen viden om hvad, der foregik i vores nabolande og hvor de fleste uden problemer kunne forstå, hvad en svensker eller tysker havde at sige. Sådan er det desværre ikke mere og det går ud over erhvervslivet og dermed også den enkelte dansker. Den internationale konkurrence gør behovet for kulturel indsigt og sprogkundskaber større og alligevel er de færreste danskere rustet til at møde globaliseringens udfordringer. En af forklaringerne skal ifølge professor på Copehagen Business School, Dr. Phil Per Øhrgaard findes i amerikaniseringen af vores sendeflade.
Ifølge Dansk Eksportråd er Tyskland Danmarks ubestridt største eksportmarked med 92 mia. kr. årligt svarende til 18 % af den samlede handel med udlandet. Sverige er næststørst med en omsætning på 78 mia. kr. årligt svarende til 15 %. Og også Norge er godt repræsenteret med 31 mia. kr. årligt svarede til 6,2 %. Det går altså rigtigt godt med eksporten til vores nabolande og indenfor en lang række brancher er der yderligere muligheder for ekspansion. Tager man eksempelvis Tyskland, er markedet 11 – 12 gange større end det danske og der er allerede mere end 500 danske virksomheder etableret i Tyskland med egne selskaber.
Globaliseringen stiller større og større krav til vores sprogkundskaber og kulturforståelse
Målrettede og konkurrencedygtige danske virksomheder har gode muligheder for at erobre nye markedsandele, men forudsætningen er et solidt kendskab til såvel kulturen som sproget. Og her står det ifølge en ny undersøgelse fra det nationale sprogcenter i England, CILT, rigtig skidt til. De engelske forskere er nået frem til, at små og mellemstore eksportvirksomheder i EU går glip af kontrakter og trecifrede millionbeløb pga. sprogproblemer. Vil man købe varer hos naboerne kan man som regel klare sig på engelsk, men vil man sælge, er det en forudsætning at man taler det lokale sprog. Ifølge en ny international undersøgelse, er det et must at fremtidens topledere indenfor den internationale forretningsverden taler sprogene til mere end husbehov. Og man behøver blot at tage et kig på Danmarks største jobportal http://www.jobindex.dk/ for at få bekræftet, at kendskab til nabolandenes sprog er en fordel. Således viser et tilfældigt opslag på siden, at tysk er påkrævet til 500 stillinger, svensk til 110 stillinger og norsk ligeledes til 110 stillinger. Følgelig kan det også undre, at søgningen mod eksempelvis tysk på de højere læreanstalter er så stærkt på vej ned ad bakke i disse år. Faktisk er søgningen så lav, at eks. translatøruddannelsen på Copenhagen Business School overvejer at lukke for tysk sammen med bl.a. fransk, russisk, italiensk og spansk.
Tysk fravælges også på gymnasie-niveau, hvor antallet af unge der valgte tysk alene fra 2000 – 2005 faldt med 11 % Dette er ifølge Dansk Industri stærkt bekymrende, da samhandlen med Tyskland i samme periode er steget med 25 % og efterspørgslen efter tysktalende arbejdskraft nu overstiger udbuddet. Med hensyn til svensk og norsk, er kendskabet og interessen også for nedadgående.
Adgang til nabolands-kanalerne giver viden, større forståelse og bedre sprog
Professor på Copenhagen Business Shool, Dr.phil. Per Øhrgaard fastslår at den viden man får ved at se TV fra nabolandene er nødvendig, hvis man skal have en chance for at forstå landene omkring os. På spørgsmålet om betydningen af adgang til nabolandenes TV-kanaler er svaret ikke til at tage fejl af. TV fra nabolandene betyder ifølge professoren alt og er ikke alene en væsentlig, men også meget lødig informationskilde. Og han udtaler bl.a. at: ”Man burde også kunne modtage 3Sat, Arte og Phoenix i Danmark. Også for sprogforståelsen er større adgang vigtig; alle ikke-engelske sprog er efterhånden reduceret til skolepensum, men de bør også kunne findes i dagligdagen. Adgangen til tv-kanalerne fra vores nabolande giver os også muligheden for at se hvordan, vi danskere opfattes af vores naboer, der betyder så meget for os.
Men hvorfor er det så lige at vi synes at miste interessen for vores nabolande og deres sprog?
Når vi danskere tidligere skulle se udenlandsk tv, var valget helt naturligt svensk eller tysk. Men i takt med et stadig større udbud af udenlandsk tv, især fra engelsktalende lande, kan det se ud som om, seerne i stigende grad vælger det, de vil se på et andet grundlang end den kvalitet og værdi vores naboers Tv-kanaler tilbyder. Med millioner af seere og licensbetalere i ryggen kan ZDF og ARD for eksempel levere både nyheder og dokumentarudsendelser i absolut verdensklasse. Kulturforståelse og sprog kan naturligvis også komme fra underholdning. Her har Sverige en stolt tradition indenfor dramaserier, teaterudsendelser og folkelige musikalske produktioner fra sommerlandet. Norge er ligeledes med helt fremme både når det gælder dokumentarfilm og naturudsendelser. Alligevel er mange Tv-oversigter i dag domineret af amerikanske serier og film. Formodentligt spiller den dalende forståelse af tysk, svensk og norsk stærkt ind i forklaringen på disse tendenser. En mulig løsning på dette, kan være tekstning på dansk. Også med danske tekster vil der være stor sproglig viden og samfundsforståelse at få på nabolandskanalerne.
Betydningsfulde udfordringer
Kanalerne fra vores nabolande er stadig tilgængelige mange steder i landet, men alligevel betyder tidens tendenser og udbuddets udvikling, at der nu og i fremtiden foreligger vigtige udfordringer. Det gælder for dem, der bestemmer over fjernbetjeningen i det enkelte hjem, men især også for beslutningstagerne i såvel antenneforeninger som på politisk plan. Hvordan inspireres landets tv-seere til at udnytte den store værdi, vores nabolandes kanalerne har, og hvordan kan man sikre at disse essentielle kanaler fastholdes i det samlede udbud? Intet land kan klare sig i globaliseringen uden kultur- og markedsforståelse, samt godt sprogkundskab. Især et lille land med en åben økonomi som Danmark er afhængig af handlen med nærmarkederne og bør derfor fortsat søge at udbygge kendskabet til nabolandenes kultur og sprog.
Ovenstående artikel er skrevet af Camilla Clausen, og gengivet her på tysk.dk efter godkendelse fra Christian Muhs fra Copydan Kabel-TV og www.verdenstv.dk
20. december 2007 kl. 00:43
Meget interessant indlæg, der bekræfter mine egne fornemmelser omkring tysk og dets problemer i nutidens Danmark.
Læs mere her:
Link - klik her
Blogindlægget er en omskrivning som jeg fik op taget i en kronik i Flensborg avis for en del år siden.
26. december 2007 kl. 23:02
Danskerne loeber meget i flok. De tror og ser det ikke selv. Men mange udlaendinge laegger med det samme maerke til det. En af mine danske venner fik engang besoeg af en tysker, som undrede sig. Sig mig, disse ellipseborde, er det nogle, som danskerne faar skaenket af staten - undrede han sig. Mindst hver anden danskerne har dem jo staaende i hjemmet.
Saadan loeber danskerne ogsaa i flok, naar det gaelder fascinationen af det store udland - det vil sige det angelsaksisk dominerede sfaere. Tysk og Tyskland er ganske enkelt usexet. Man kan - som Martin Haastrup - komme med nok saa mange gode raad til at laere tysk. Det minder mig om kampagner over for unge. Lad nu vare med at ryge. Drik ikke for meget. Goer det med kondom osv.
Det preller af. For danskerne er blinde over for den sydlige nabos kvaliteter. Men foerst naar man har laert sproget, har man chancen for at fordybe sig i det spaendende univers, Tyskland byder paa.
Jeg hoerer til den soenderjyske generation, der voksede op med tre tyske kanaler paa tv og en enkelt dansk. Reklamer, Sesamstrasse, der Alte og Bundesliga var i lige saa hoej grad en del af vores input fra fjernsynet. Og for mange blev det vel ogsaa den lille indgang til det store Tyskland, som viste sig at byde paa meget mere.
Jeg tillader mig dog nogle gange at tvivle paa det erhvervsmaessige argument for at laere tysk. Skal vi ikke erkende, at engelsk i det store og hele har taget over her, da flere og flere unge tyskere ogsaa er begyndt at beherske tysk paa et nogenlunde niveau. Det er interessant at se de mange danskere, der i disse aar lader sig fascinere af Berlin uden at kunne saerligt meget tysk, men i oevrigt begaa sig ganske udmaerket paa engelsk i metropolen.
Det bedste argument for at laere tysk er desvaerre nok kun, at man lige saa langsomt faar adgang til en stor verden, som man ellers ikke ville faa adgang til. Men denne verden synes at rage danskerne en hoestblomst. I virkeligheden en meget typisk dansk form for provinsialisme.
Hans Chr. Davidsen, Flensburg
6. februar 2008 kl. 14:49
Det groveste eksempel i forhold til fjernsynet fandt jeg på DR2 en aften, hvor de viste en Winnetou-film i en møj harmdirrende dårlig engelsk synkronisation, i stede for den originale tyske version. Ellers hævder DR jo at de viser så meget på originalsproget, men i det tilfalde glippede det fuldstændig.
Men også mange dokumentationer fra ZDF om anden verdenskrig bliver vist i deres engelske udgave, som jeg så heller ikke rigtig forstår. Selvfølgelig er danskerne bedre til engelsk end de er til tysk, men bliver det ikke lidt selvforstærkende, hvis man også viser ting i en engelsk synkronisation?
Med tak af en DK-boende tysker til Firefoxes (Firefoxs? Firefox’s? Firefoxens?) stavekontrol,
Gregor
16. maj 2008 kl. 10:58
Man kan mene meget om det tyske sprogs svage stilling i Danmark, men faktum er dog trods alt stadig at danskerne i det store og hele er mindst 2 sprogede de sleste endda 3 sprogede med tysk eller svensk som tredje sprog. Nu bor og arbejder jeg i Bayern, og man må altså konstatere at det medie billede en tysker bliver udsat for i hverdagen ikke giver mange muligheder for at lære at gebærde sig på bare ét fremmedsprog. Jeg har 32 tv-kanaler, heraf en (CNN) på engelsk og en på fransk (TV5). Resten er tyske kanaler som UDELUKKENDE sender på tysk. Ingen undertekster, ingen originalsprog på film. Tyskere i almindelighed (og ja jeg ved godt det er en generalisering, men jeg ser det i min hverdag) er ikke indstillet på at kommunikere på andet end tysk. De lærer engelsk i skolen, men efter 3-4 år hvor de ikke hører en stavelse engelsk eller noget andet fremmedsprog nogen steder har de glemt alt hvad de har lært. Alle film i biografen i den by jeg bor i er synkroniseret til tysk. Jeg arbejder heldigvis i et internationalt svensk firma, som har engelsk som arbejdssprog, så mit daglige sprog er engelsk, men det kan jeg kun bruge overfor kolleger med en højere uddannelse. Det store flertal er ude af stand til at kommunikere mundtligt eller skriftligt på andet end tysk.
Så hvis DR har fået fat i et par tyske udsendelser som er blevet synkroniseret til engelsk synes jeg det er meget beskedent i forhold til hvordan fremmedsprog misrøgtes i Tyskland. En svensk kollega betegnede fænomenet som en tysk firewall, som forhindrer enhver indflydelse af fremmedsprog på det rene tyske sprog.
Det underlige er at ingen tyskere synes det er underligt at ALLE udenlandske film synkroniseres. Det finder de helt naturligt. Hvis det er så essentielt for forståelsen af vores nabolande at kunne se og ikke mindst høre deres TV-kanaler, ja så halter Tyskland frygteligt langt efter. Det samme kan muligvis argumenteres for Frankrig og Italien, som også i stor grad synkroniserer alt udenlandsk stof i TV og på film.
Jeg kan trods mine kvaler med sproget her i Tyskland godt tilslutte mig beklagelsen af at man blot vælger hele den tyske kultur fra i Danmark. Men tyskerne gør nu heller ikke meget for at imødekomme udlændinge rent sprogligt. Jeg tror ikke at særlig mange tyske firmaer gør sig den ulejlighed at lære dansk før de laver forretning i Danmark. De forventer ganske enkelt at danskerne kan kommunikere på enten tysk (foretrukket) eller på engelsk.
19. maj 2008 kl. 08:34
Hej Thomas,
der har du nok ret. Der er også nogle tyske komiker som laver grin med det at alle kan jo lidt engelsk - undtagen når det kommer til stykket… Og at vi alle talte engelsk også på universitetet skyldes nok at et akademisk miljø i naturfagene på en af Tysklands bedste universiteter er nok ikke det samme som på de fleste arbejdspladser.
Mht synkronisation ser jeg dog også at vi (også i de gamle dage hvor der kun var 5 kanaler, og de to af dem var fra Østrig) fik set mange flere film fra andre verdensdele end den engelsksproglige. Der er bare ikke den samme tærskel hvis man skal se den på sit modersmål end hvis det er på et helt andet sprog, og man forstår det kun på grund af underteksterne. Dette kunne så også være rigtig for indkøberne til det danske fjernsyn, at de har stort set ikke set sig godt omkring efter spændende film fra lande med “besværlige” sprog, selv om jeg indrømmer at jeg ingen anelse har om hvordan man køber film til en fjernsynskanal.
Jeg tror at i sidste ende er synkroniseringen eller ej et spørgsmål om hjemmemarkedet - hvis den er stor nok, så bliver det oversat, hvis ikke, så kommer der undertekster på. Og så vender man sig til det man kender, uden at rigtig har muligheden for noget andet - selv om de nye muligheder indenfor IP TV jo kunne ændre billedet.
19. maj 2008 kl. 16:11
Hej Gregor
Det er sikkert noget med størrelsen af markedet om der er råd til at synkronisere. Nu er jeg vokset op i tresserne og halvfjerdserne med en dansk kanal og to svenske. Her var markedet sikkert ikke stort nok til synkronisering, så derfor er det stort set aldrig blevet anvendt i Skandinavien. Derfor har jeg aldrig oplevet at fremmedsprogede udsendelser blev synkroniseret. De blev altid undertekstet uanset om jeg kendte sproget eller ej. Det er et spørgsmål om tilvænning. Hvis intet bliver synkroniseret vænner man sig til at læse undertekster. Selv om jeg forstår både engelsk tysk og til dels fransk, læser jeg alligevel de danske undertekster hvis de er der. ren automatik. Nu er det så efterhånden blevet sådan at jeg sætter engelske undertekster på dvd’en, hvis jeg ikke synes de taler tydeligt nok. Her i Tyskland er det nemlig ikke så let at finde alle film dvd med danske undertekster. Som sagt - det er en vane, og tyskerne har vænnet sig til synkronisering. Derved mister de oplevelsen af sprogtonen i andre sprog. Jeg taler svensk næsten flydende udelukkende fordi jeg har set svensk tv som barn, men i Tyskland har man ikke muligheden for at høre nabolandenes sprog. TV-selskaberne har fravalgt det for folk, og det synes jeg er synd.