Besøg i Nietzschehaus, Sils, Engadin i Schweiz
onsdag, 24. oktober 2007I efterĂĄrsferien var jeg nogle dage pĂĄ ferie i Nietzschehaus i Schweiz. Det er et gammelt schweizisk hus, som den tyske filosof Friedrich Nietzsche tilbragte sommermĂĄnederne ved i ĂĄrene 1881-1888.
Jeg kan kun anbefale andre danskere at besøge det hyggelige Nietzschehaus og den fantastiske natur i Sils-Engadin i Schweiz. Jeg er selv blevet helt betaget af området og har allerede reserveret et værelse igen i Nietzschehaus i sommeren 2008.


Nietzschehaus
Huset er i dag et museum, men Nietzschehaus råder samtidig over 5-6 dobbeltværelser til udlejning til Nietzsche-forskere, forfattere, journalister og ph.d-studerende. Som tysk-studerende kunne jeg få lov til at bo der til billig studiepris for ca. 200 kr. om dagen.
Man kommer meget let i kontakt med andre nationaliteter i huset. Som regel er hovedsproget i huset tysk, da de fleste schweizere godt kan tale højtysk. Jeg mødte bl.a. en tysk filosofi-studerende, som var ved at skrive en specialeafhandling om Nietzsche og Kierkegaard. Nietzschehaus råder også over et bibliotek med alle værker af Nietzsche og bøger om Nietzsches liv og skrifter, som man frit kan benytte sig af – når man bor i huset. De fleste bøger er dog på tysk.
Desuden er der fælleskøkken, sĂĄ man selv kan lave morgenmad, smøre madpakker og tilberede aftensmad – som regel i selskab med de andre beboere i huset. Og i huset er der trĂĄdløs internetadgang, hvis man har en bærbar computer, sĂĄ man behøver ikke føle sig helt afkoblet fra resten af verden. I alt er det et dagligt liv i Nietzschehaus, som drives af en “Stiftung”. Forskningen og rundvisningerne foretages af de to videnskabelige medarbejdere, Mirella Carbone og Joachim Jung, som har været tilknyttet huset igennem mere end 15 ĂĄr.
Friedrich Nietzsche
Nietzsche tilbragte selv her sommermånederne juni-september 1881-1889– inden han om vinteren tog til Italien. Her skrev han nogle af sine mest afgørende værker i den sidste del af sit forfatterskab. Nietzsche var blevet pensioneret i 1879 fra sit professorat i Basal fordi han var syg – og troede han skulle dø ligesom som far i alder af 35 år – men han fik alligevel ca. 10 år mere at leve i som åndelig frisk. Han blev erklæret sindssyg i 1889 – og derefter blev han passet af sin mor og søster de efterfølgende 10 år.

Byen Sils i Engadin
Nietzschehuset ligger i Sils Maria, som er en lille landsby med omkring 745 indbyggere – men dertil kommer mange turister i vintersæsonen og sommersæsonen. Selve byen ligger i 1800 meters højde i alpedalen Engadin, som er 80 km lang og en af Europas højst beliggende dale. Så der er en kold og klar luft i byen. Nietzsche kunne godt lide det specielle lys i dalen – beskyttet af bjerg. Pga. hans lidelsesfulde migræner kunne han ikke tåle for meget lys.
Byens hovederhverv er turisme – og der ligger derfor mange hoteller. Bl.a. det 5-stjernede slotslignende hotel Waldhaus bygget i 1907. Byen har tradition for alsidigt kulturliv. Mange store personligheder har boet i byen bl.a. pga. af Nietzsche – f.eks. Thomas Mann. Byen er omgivet af store enorme bjerge og dale – og ligger utroligt flot. Naturen er grandios – og er noget af det mest imponerende natur jeg har set i Europa. Nietzsche skrev, at stierne omkring Sils i sig selv er eftertænksomme. I efterårsferien nåede jeg kun at gå på nogle af de smukke vandreveje, og må give ham ret. Jeg oplevede nogle ufatteligt smukke udsigter/afgrunde/bjergskråninger/bjergsøer undervejs.
Fotos:

Hotel Waldhaus i Sils

Hotel Fex i den smukke og stille Fex-dal
Links:
Nietszschehaus i Schweiz
www.nietzschehaus.ch
Byen Sils´ turist-hjemmeside
http://www.sils.ch/
Hotel Waldhaus i Sils
http://www.waldhaus-sils.ch/
Et kort over nogle af svævebanerne/stierne i området
http://www.bergbahnenengadin.ch/static_pgs/de/map_corv_so.html
Webcams fra Sils og Engadin
http://www.sils.ch/009stm_0400_de.htm


