Forsiden af Tysk.dk - Om Tysk.dk - Kontakt os - Gratis nyhedsbrev - Oversættelse - Forum - Mailingliste
Kunder i Tyskland? Vi klarer sproget!
www.sls-online.eu
Vi fra Harzen glæder os til at se jer!
www.Ferie-i-Harzen.dk
Om Tysk.dk's sponsorerede links


Forsiden af Tysk.dk >  Blog-forside > 

Færre vælger tysk efter gymnasiereform

Det første år med gymnasiereformen har vist, at markant færre gymnasieelever vælger tysk.  Men også de andre fremmedsprog som fransk, russisk, spansk og italiensk oplever store markante fald.

Før gymnasiereformen havde 45 procent af en elevårgang tre fremmedsprog. Nu er det kun ca. 10 procent.

Konsulent i Dansk Industri Rasmus Normann Andersen er bekymret over tilbagegangen for tysk-faget i gymnasiet. Han påpeger i Berlingske Tidende den 29.8.2006, at Tyskland er den vigtigste handelspartner for Danmark. Han er dog ikke så foruroliget over den faldende interesse for de øvrige fremmedsprog.

Christine Antorini fra Socialdemokratiet udtaler i Berlingske Tidende den 29.8.2006:
”Det var ikke meningen at færre skulle vælge sprog. Tværtimod. Hele fokus har jo været på det internationale perspektiv.”
Det vil sige at for et lille land som Danmark, er det vigtigt med mangfoldige sproglige kompetencer.

DFs uddannelsesordfører Martin Henriksen siger den 28.8.2006 til Jyllands Posten:
»Vi kan ikke acceptere, at fremmedsprog som tysk nedprioriteres i gymnasiet, når Tyskland er vores vigtigste eksportmarked«.

Det vil bl.a. sige, at hvis man som dansker skal sælge noget på det tyske marked, er det ikke altid tilstrækkeligt kun at kunne tale engelsk.

Men også undervisningsminister Bertel Haarder (V) er utilfreds med udviklingen for tysk og sprogfagene, og har bedt en følgegruppe komme med forslag til, hvad der bør gøres.  

Lidt statistik:
Antal elever, som har valgt fremmedsprog i gymnasiet:
Stigning/fald i procent
Engelsk  +4,6%
Tysk  -31%
Fransk  -40,4%
Spansk  -29,4%
Italiensk  -46,3%
Russisk: -57%
Kilde: Undervisningsministeriet.

Links:
Gymnasieelever fravælger fremmedsprog

Kronik i JP: Afskaf fransk-undervisningen i gymnasiet




2 kommentarer til: “Færre vælger tysk efter gymnasiereform”

  1. Thomas Brandt skriver:

    Hejsa!
    Jeg finder det meget kedeligt og uforstående over hvorfor gymnasieelever fravælger det tyske sprog, da det jo først og fremmest er et vigtigt sprog at have angående handel osv. Jeg syntes personligt at det er et flot sprog og meget vigtigt for mig at kunne, da jeg rejser meget i Tyskland og har kontakt til Tyskland igennem nettet kun på tysk også er der jo lige Nena :o ). Jeg har på fornemmelsen hvorfor Caféer,tøjbutikker osv. foretrækker tyskenavne, det klinger meget bedre og er anderledes end det engelske, jeg selv går også rundt med en T-Shirt el. Bluse hvor teksten er på tysk og folk kigger meget på dem.
    De bedste hilsner
    Thomas

  2. » Dårlige tyskkundskaber presser eksportsucces - Blog om tysk og Tyskland - Martin Håstrup skriver:

    […] Færre vælger tysk i gymnasiet […]

Skriv en kommentar