Forsiden af Tysk.dk > Blog-forside >
Budskabet fra Berlin (anmeldelse)
“Budskabet fra Berlin” af Karsten S. Mogensen
Udgivet:Â 2010. Forlaget Uhrskov. Sidetal: 228.

Karsten S. Mogensen (KSM) (f.1954) har skrevet en fantastisk god spændingsroman, som starter i Århus og forsætter i Berlin. Hvis du interesserer dig for Berlin og 2.verdenskrig vil du synes godt om bogen. Umiddelbart tror jeg dog at bogen appellerer mest til mandlige læsere, pga. det historiske emne.
Jeg læste den på 2-3 dage i min ferie, og der var en fornøjelse at læse om kendte og ukendte steder i Århus (jeg er selv flyttet til Århus for ca. 1. år siden) og i Berlin, hvor jeg har boet et par år.
Bogen er ikke en “pageturner” (en bog som man ikke kan lægge fra sig), dertil er der lidt for mange informationer og personer med, sÃ¥ det er nødvendigt med pauser undervejs til at fordøje læsningen.
Normalt læser jeg ikke spændingsromaner - men fordi den omhandler Århus og Berlin, fangede den min interesse. Den er en flot forside med hagekors og Brandenburger Tor. Selve resumeet på bagsiden af bogen virker dog lidt ungdomsbog-agtig, synes jeg - og hvis det kun var det, som jeg havde læst - havde jeg nok ikke valgt at læse og anmelde bogen.
Hovedpersonen og læreren Klaus har vist en del til fælles med forfatteren Karsten S. Mogensen. KSM underviser i tysk og billedkunst som folkeskolelærer, og bor også i en villa i Århus-forstaden Højbjerg.
Han har tidligere skrevet bl.a. en ungdomskrimi om tyske flygtninge i Århus. KSM har været i Berlin for at foretage research til bogen. Han har også læst mange bøger og kilder om Tyskland 1933-1945 for at få korrekte historiske fakta med i bogen.
“Berlin Mitte. Den 2.maj 1945 kl.0:35 (…) Ganske tæt ved slÃ¥r de russiske granater ustandselig ned og efterlader gabende huller i de svært fremkommelige gader.”
KSM beskriver her kampe natten til den 2.maj 1945. Jeg har selv læst historie og ville derfor selv checke de historiske fakta. Og her er det i orden - for byen Berlin ved general Helmuth Weidling kapitulerer først senere pÃ¥ dagen den 2.maj 1945 til de russiske styrker. Et indslag som ogsÃ¥ kan ses i den tyske storfilm fra 2004 “Der Untergang”, som jeg tit tænker pÃ¥ mens jeg læser bogen.
Ved beskrivelse af Siegessäule i Berlin, skriver KSM dog, at den vist er rejst til minde om den dansk-tyske krig i 1864 (s.181). Det er ikke helt fyldestgørende, for den er rejst som sejrsminde om tre krige i alt: Krigen mod Danmark i 1864, krigen mod Østrig i 1866 og Frankrig 1871 (se http://de.wikipedia.org/wiki/Berliner_Siegessäule)
Men i alt lykkes det mig ikke at finde nogle deciderede historiske fejl i bogen - og det tyder på, at det er tale om god research bag bogen.
En enkelt farve-detalje vil jeg dog opponere imod: I bogen kalder KSM de tyske taxier i Berlin for beige-farvet. Jeg har snakket med tyske taxi-chauffører fra Berlin - og de kalder dem selv med stolthed for elfenbensfarvede. Men det er vist en nuance-forskel.
Jeg giver bogen 5 stjerner ud af 6 for det er en bog som lever op til sin genre: spændingsroman. Der er en god stigende intens spænding. Og hovedpersonen Klaus virker meget troværdig. Og det var en fornøjelse at læse om de mange steder i Berlin, som jeg savner. Bl.a. skriver KSM informativt og sjovt om at finde vej på Berlins nye hovedbanegård, som er et fem-etagers glashus.:
” (…)Europas største station, der besøges af mere end en kvart million rejsende i døgnet. (…) Meget kan man beskylde tyskerne for. Men vise vej, det kan de.” (s.63)
Om Tegel lufthavn i Berlin skriver han:
“Efter sin modernisering i halvfjerdserne er lufthavnen nu Berlins vigtigste og betjener over 11 millioner passagerer om Ã¥ret.”
Bogen fortæller levende om berømte berlinske steder: Kaiser-Wilhelm Gedächtniskirche, Wilmersdorf, Kreuzberg, Unter den Linden, Standbad Wannsee, Straße des 17.Juni, Berliner Unterwelten, Siegessäule, Theodor-Heuss-Platz osv. Samt om flere ledende personer fra Naziregimet.
Hvis jeg skulle give bogen 6 stjerner, skulle den nok have haft mere detaljerede personbeskrivelser af Klaus og Nina i bogen. Dvs. mere fokus på deres forhold, og så have mindre fokus på jagten/handlingen. Men måske er det en smagssag, for jeg er som sagt normalt ikke til spændingsromaner.
Tak til forfatteren og forlaget Uhrskov for gratis anmelder-eksemplar.

Links:
Pressemeddelelse til bogen (pdf-fil)
Undertegnedes anmeldelse i Flensborg avis (PDF)




4. juni 2011 kl. 12:26
Genial anmeldelse. Flot arbejde!