--------------------
|
-------------------- |
 For få vælger tysk som liniefag på seminariet, og derfor ventes stor mangel på tysk-lærere i folkeskolen - Karen Bacher Nielsen, Gitte Kjeldsen og Monica Aagaard Hulstrøm "Terperi og skrap lærer" |
||||||
| Tysk har et dårligt image, og det er en af grundene til at alt for få lærer-seminarie studerende vælger tysk som liniefag. - Hvad der er galt, og hvordan det kan løses, diskuteres af et hold på Blaagaard Statsseminarium. Der vil opstå skrigende mangel på tysklærere, hvis udviklingen fortsætter, har "Folkeskolen" nr. 1-2 2000 fundet ud af. "Tysk forbindes med en stiv undervisning og en skrap lærer med knold i nakken, spadseredragt og briller i en snor. - Ingen siger: "Nej hvor er det fedt, at du har valgt tysk!"", siger Karen Bacher Nielsen. Ledende seminariefolk frygter for udviklingen: "Det er krævende at læse til lærer, og mange vælger mindre krævende fag", siger formanden for seminariernes rektorforsamling Per Frimer-Larsen til "Folkeskolen". Efter en ny studieordning skal de lærer-studerende have liniefag inden for mindst to af de tre fag-hovedområder, de naturvidenskabelige, praktisk-musiske og humanistiske fag. Bestemmelsen skal sikre en faglig alsidighed, men souschef Erik Nielsen fra Silbeborg Seminarium frygter, at mange vil vælge et bogligt mindre krævende liniefag inden for området - f.eks. samfundsfag i stedet for tysk. Manglen på tysk-lærere kan blive så stor, at disse lærere kun kommer til at undervise i dette ene fag og ikke i noget andet. Af hvilke grunde vælger lærerstuderende tysk fra? "Jeg kender to, der var i tvivl, om de var gode nok", siger Monica Aagaard Hulstrøm. - "Liniefaget varer kun to år på seminariet, og mange er bange for at de ikke kan nå at lære det tilstrækkeligt", tilføjer Gitte Kjeldsen. - Seminarielektor Elin Ekmann, der underviser holdet i tysk, tilføjer, at hun selv i sin tid valgte fransk fra af samme grunde. "Jeg tror, at det er nogle bestemte typer, der kan tænke sig at blive lærer. De kan lide at udfolde sig foran en forsamling - og af denne grund er de meget mere tiltrukket af de praktisk-musiske fag", mener Gitte - " ... og derfor har de ikke lyst til at nørkle med et bogligt fag", tilføjer Monica. Er tysk-faget ene om at have et problem? "Det gælder også fysik blandt elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne", kommer det prompte fra Monica. - "Og matematik ligeledes", tilføjer hun. Er der ikke udfoldet store bestræbelser på at gøre tysk-undervisning spændende? "Der er stadigvæk mange skeletter i skabene i folkeskolen og gymnasiet", siger Karen. "Tysk er ikke så populært, mange har haft dårlige erfaringer fra folkeskolen - grammatik, grammatik, grammatik ...!" "Hvis man har haft en kanon-undervisning, så er man mere interesseret. Men der er mangel på kvalificerede tysklærere i folkeskolen, og mange tysk-undervisere har ikke haft det som liniefag på seminariet", siger Karen. Elin Ekmann: "I 80´erne kom der mange nye pædagogiske tiltag indenfor tysk. Man lagde nu meget mere vægt på at tale tysk. Men jeg er bange for, at mange elever er blevet skuffede, når de så oplevede, at det alligevel ikke rigtigt slog til på rejse i Tyskland - hvor tyskerne så kunne slå over i engelsk". Skal være meget sjovere Ikke desto mindre er det den vej, man skal gå, mener Gitte, Karen og Monica: "Vi var to friske seminarie-piger der underviste en 9. klasse", fortæller Gitte. - "Vi rullede os rigtigt ud, men det rykkede ikke rigtigt ved eleverne. - Hvad skal der til, for at tysk-undervisningen kan blive god, spurgte vi. "Jamen, vi synes tysk er godt", påstod eleverne, "men vi vil tale mere tysk!" - Konklusionen er, at undervisningen ikke må være centreret omkring læreren, eleverne skal spille en meget mere aktiv rolle, være med fra starten". Monica: "Vi skal lave en tysk-time omkring et modeshow. Hvad hedder en strømpe? Vi må gå i zoologisk have, en gruppe må fortælle om løverne ..." Karen: "Den pædagogiske fornyelse må fortsætte. Undervisningen skal være meget sjovere. - Alle skeletterne må ud, det kan godt være, at der må en ny lærer-generation til, men først da kan tysk få et nyt image".
|
|
|||||
 Tysk-undervisningen må kvikkes op er holdet enige om: Lektor Elin Ekmann til venstre, seminarie-studerende Karen Bacher Nielsen, Monica Aagaard Hulstrøm og Gitte Kjeldsen til højre. Tekst og fotos: Jens Riis Bojsen sommer 2000.
|
||||||
