» Gustloff: Tragedien der overgik Titanic - Tysk.dk

Forsiden af Tysk.dk > Artikler-forside > lørdag, 5. januar 2008

Gustloff: Tragedien der overgik Titanic

Af Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis
(Tidligere bragt i Berlingske Tidende og Flensborg Avis)

Hidtil har historikerne regnet med cirka 6000 ofre, men den nyere forskning regner på grundlag af skjulte passagerlister med 9343 omkomne.

Den 30. januar 1945 blev det tyske flygtningeskib “Wilhelm Gustloff” sænket af den russiske ubåd S13. 9343 mennesker druknede halvdelen var børn. 1239 blev reddet. Tragedien er beskrevet i Guido Knopps bog “Die grosse Flucht. Verdens største skibskatastrofe står ikke nævnt i Den Store Danske Encyklopædi. 9343 ( ) mennesker mistede livet ved katastrofen. Halvdelen af de omkomne var børn, resten hovedsageligt kvinder og gamle. Det britiske luksuspassagerskib Titanic er til gengæld udførligt beskrevet. 1513 mennesker omkom ved dette forlis. Misforholdet forekommer besynderligt.

Klokken 12.30 den 30. januar 1945 forlod lazaretskibet “Wilhelm Gustloff” Gotenhafen det nuværende Gdynia i Danzig bugten. Mere end 10.000 mennesker var proppet om bord på skibet. Det højst tilladte antal var 2000 mennesker. I vinteren 1944 45 var Den røde Hær rykket ind i Østpreussen. Med en knibtangsmanøvre fra Memel nordøst til Elbing i sydvest var godt 2,5 millioner tyskere spærret inde. Deres eneste mulighed var at flygte over det tilfrossede Frisches Haff og videre ad en smal landtange til Gotenhafen. Herfra var der kun flugten over Østersøen tilbage til sikre havne i vest, heriblandt Kiel og Flensborg. På kajen i Pillau ved Königsberg og i Gotenhafen stod tusindvis af mennesker i temperaturer på ned til 30 minusgrader og håbede på skibe, der kunne transportere dem vestpå. De fleste af flygtningene havde allerede rejst til fods og på hestevogne ad snedækkede landeveje og over tilfrosne nor. Først i allersidste øjeblik tillod nazisterne den østpreussiske befolkning at forlade deres hjem. Da var det allerede for sent for mange. Og skibene var håbløst overfyldte.

Bygget som luksusliner
“Den 30. januar gik det endelig løs, efter at vi i flere dage havde ventet på afgang. Vi var i en euforisk stemning. For os var “Gustloff” en sikker tilflugt”, fortæller marinehjælperen Ursula Schulze i historikeren Guido Knopps “Die grosse Flucht” bogen til ZDFs aktuelle dokumentarserie om fordrivelsen af den tyske befolkning øst for Oder Neisse samt Sudeterlandet. Kahytter, korridorer, dæk, ja, selv det tømte svømmebassin var i brug, da “Gustloff” sejlede ud på den minerede Østersø. Det havde aldrig været meningen med skibet. “Wilhelm Gustloff” løb af stabelen i Hamborg i 1937 og blev opkaldt efter en myrdet schweiziske nazileder. Skibet var det første af en stor flåde under Kraft durch Freude, den nazistiske sports og ferieorganisation. Før krigen brød ud, bragte “Wilhelm Gustloff” tusinder af feriererede arbejdere i Det tredje Rige til Middelhavet og de norske fjorde.

Nervøs kaptajn
Efter datidens forhold var propagandaskibet enestående. Det målte 208,5 meter i længden og 56 meter fra køl til mast, havde ti dæk, to store promenadedæk og en skorstensattrap, der ragede 13 meter op i luften. Alle kahytter var ens. Kun en kahyt skilte sig ud. Men her nåede Føreren aldrig at overnatte. Kaptajnen var den 30. januar 1945 den 63 årige Heinrich Petersen. Overlevende vidner beskriver ham bagefter som “rystende nervøs”. Stemningen mellem ham og første officer Reese var dårlig. Ved spidsen af tangen Hela skulle Heinrich Petersen træffe det skæbnesvangre valg: Skulle han tage dybsø ruten nord om Stolp Banke og syd om Bornholm? En rute der havde den fordel at være mine fri, men som ville være næsten umulig at redde passagererne i land fra, hvis “Wilhelm Gustloff” skulle blive ramt af en russisk ubåd. Eller skulle han tage ruten langs Pommerns kyst? En rute, der var befængt af russiske miner, men hvorfra passagererne ville kunne reddes i land til havnebyerne Stolpmünde, Kolberg eller Swinemünde. Heinrich Petersen valgte den første rute med en hastighed på 12 sømil i timen. Orlogskaptajn Zahn med ubåds erfaring anbefalede mindst 15 sømil i timen for at kunne undvige russiske ubåde. Endnu mere alarmerende var, at “Wilhelm Gustloff” sejlede uden eskorte. Den tyske krigsmarine historiker Cajus Bekker forklarer i sin bog “Ostsee Deutsches Schicksal 1944-1945″, at officerne fra ubådsflåden i Danzig bugten ikke ville vente længere. De havde fået ordre til hurtigst muligt at rykke mod vest.

Kaptajn på prøve
Ralph Wendt var stabslæge om bord på “Wilhelm Gustloff”. Han beretter i Guido Knopps “Die grosse Flucht”, hvordan skibet sejlede med positionslys. Han kunne ikke tro sine egne øjne: “Jeg tænkte: Det kan ikke passe. At sejle i fjendens område med positionslys. Kaptajnerne tissede i deres egen seng (”Bettnässer”)”. Manden, der fik over 9000 menneskeliv på sin samvittighed, hed Alexander Marinesco kaptajnen på den sovjetiske ubåd S13, der skød kvinder, børn og gamle ned i det iskolde hav. Men “Wilhelm Gustloff” var også et lazaretskib med soldater om bord og derfor i krig et legitimt bytte. Marinesco var kaptajn på prøve og havde behov for at vise, hvad han duede til. S13 havde indtil den 30. januar haft begrænset succes. Klokken 21.05 fik S13 den tyske flygtningetransport i periskopet. Ubåden lå på parallelkurs med “Wilhelm Gustloff” og lod tre torpedoer hamre ind i skroget på det tyske skib. Den næste times tid udspillede sig scener, som forfulgte de cirka 1000 overlevende resten af livet. Redningsbådene var for størstedelen ikke klargjort. De fleste var frosset fast. I den første redningsbåd, der gik i vandet, sad de tre kaptajner, beretter indskibningsofficer Hans Joachim Elbrecht, som overlevede katastrofen. Nogle af dem, der først omkom i det iskolde vand, var nogle af de første, der kom i redningsbådene. “Jeg så, hvordan en redningsbåd blev sænket i vandet. Den venstre firetov løsnede sig pludseligt, mens det højre var frosset fast. Båden tippede i lodret position, hvorefter kvinder og små børn røg direkte ned i vandet. De havde ikke en chance”, beretter marinehjælperen Inga Rothschild.

Sidste bøn om hjælp
Om bord skreg børn på deres mødre. De uheldige, der befandt sig på promenadedækket, kunne se deres chance for at overleve på den anden side af glasset. Selv om der blev hamret løs, lykkedes det ingen at få slået hul på glasset. “Håndfladerne blev presset mod glasset i en sidste bøn om hjælp. Vi kunne intet gøre. Hvor forfærdeligt det var at se disse ansigter, kommer jeg aldrig til at kunne beskrive”, fortæller en af de overlevende. “De mennesker, der blev indhentet af vandet, simpelthen stivnede og døde på stedet”, husker maskinisten Johann Smrczek. Mennesker er værre end dyr, når det gælder kampen for at overleve, fortæller flere af de overlevende samstemmende. Når mennesker i redningsveste hagede sig fast i redningsbåde, hamrede de heldige, der sad i båden, på de nødstedtes fingre for at få dem til at give slip. Alle frygtede overvægten i de overfyldte både. Imens gik “Gustloff” langsomt, men sikkert ned. “Ved alle udgange stod kvinder, børn og gamle mænd. Vi kunne ikke sige til dem, at de skulle hoppe i vandet. Alle ventede bare, og skibet gik længere og længere ned. ƒn efter n blev klyngerne ædt af vandet. Når bølgerne kom, lød der et kor af skrig. Så var det de næstes tur, og bagefter de næstes… det var rædselsfuldt…”, fortæller Hans Joachim Elbrecht, der selv sad i en redningsbåd. 1239 skibbrudne blev reddet i land af tyske torpedofartøjer og redningsskibe fra Kolberg, Swinemünde og Sassnitz.

Adgang forbudt
Over 33.000 flygninge fra Østpreussen omkom under redningsaktionerne over Østersøen. Men det lykkedes også at evakuere 2,5 millioner under kaotiske omstændigheder. “Sænkningen af “Gustloff” var ingen krigsforbrydelse. Vi havde ammunition og våben om bord, og der var tilmed soldater på skibet”, erkender en af de overlevende, Wilfried Harthun fra det tidligere Gdingen. “Wilhelm Gustloff” ligger endnu på havets bund cirka 150 kilometer øst for Bornholm. Vraget er erklæret som mindested, hvor nysgerrige dykkere ikke har adgang. Kaptajn Alexander Marinescos skæbne blev efter krigen indhyllet i mørke. Han passede ikke ind i begreberne om en ægte sovjetisk helt. Han døde i 1963 i fattigdom i Sibirien, men blev i 1990 rehabiliteret af Gorbatjov.

Bog: Guido Knopp: Die grosse Flucht. 416 sider. (Econ).

Links:

www.wilhelmgustloff.com

da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Gustloff_(skib)vrag.dk/vrag/wilhelmgustloff.htm

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=441/sprog=1/grp=6/menu=1/

http://kriegsende.ard.de/pages_std_lib/0,3275,OID1092292,00.html

www.stern.de/politik/historie/?id=536331

suprematismus.de/warten/gustloff.htm

www.abendblatt.de/daten/2007/03/24/712331.html

Hans Chr. Davidsen

Dette indlæg blev udgivet den lørdag, 5. januar 2008 kl. 19:10 og er gemt i Tysk historie. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.

9 svar til “Gustloff: Tragedien der overgik Titanic”

Hans Christian Davidsen siger:
12. februar 2008 at 12:23
ZDF sender en stor dobbelt-dokumentar om Wilhelm Gustloff:
• Søndag den 2. marts klokken 20.15 (I)
• Mandag den 3. marts klokken 20.15 (II)
Det bliver (formentlig) en af de kvalitetsproduktioner, som ZDF tidligere har præsteret inden for samme område.

Filmen er baseret på Tatjana Gräfin Dönhoffs og Rainer Bergs roman »Wilhelm Gustloff«, der netop er udkommet på Berlin Verlag.
Se: http://www.jpc.de/jpcng/books/detail/-/buchnum/134311057
» Skibskatastrofen Wilhelm Gustloff - de tyske ofre - Tysk.dk - artikler - siger:
27. februar 2008 at 21:17
[…] Spændende historisk artikel om Gustloff skrevet af Hans Christian Davidsen fra Flensburg Avis - kli… […]
gisela holm geb.behrendt siger:
2. marts 2008 at 23:47
ich bin aus danzig und sollte auch fra gotenhafen mit der gustloff und heute bin ich froh dss ich mit der deutschland 1945 nach dånemark kam und auch hier mein glueck gefunden habe.
Peer Gam siger:
3. marts 2008 at 20:25
3/3-2008 kl. 20.17
Ja, nu er anden afdeling af filmen begyndt, men da den jo sendes af tysk tv, er den desværre ikke med dansk tekstning. Vi som ikke er så gode til tysk, kan så håbe at dansk tv har råd til, og ønsker, at “tage bolden op” og sende den, da videobutikkerne jeg har været i, aldrig har hørt om Gustloff filmen, og mener at den nok også ville være for dyr at købe til udlejning.
Sonjaaaaa! siger:
23. september 2008 at 07:50
hej..
hold kæft det er trist at sidde og læse om :/.
jeg har virkelig virkelig ondt af de mennesker der var med skibet.
det er jo værre en Titanic!
hilsen Sonjaaaaaaaaa.
Ernst Friedel siger:
6. november 2008 at 19:07
Dear Friend,

can we use the picture http://www.tysk.dk/billeder/test.jpg
of the Gustloff to inform the public about the film “Sinking the Gustloff”

Können wir das Bild der Gustloff http://www.tysk.dk/billeder/test.jpg
gebrauchen um die Oeffentlichkeit über den Film “Sinking the Gustloff zu informieren.

Danke fuer Ihre Antwort

Thank you for your reply.

Ernst Friedel, Kanada
Joachim siger:
20. december 2008 at 23:05
Hej, jeg har læst bogen og synes det er en meget spænende fortælling, den viser rigtig hvordan det var i kriges verden!
Den slags skal vi have mere af.
sørensen siger:
5. marts 2009 at 13:12
goddaw.!
Jeg har læst en bog henne i skolen om Wilhelm Gustloff den hed “med ilden i ryggen” jeg syntes den var kedelig.. men så havde jeg projekt uge for 2 uger siden…. og det er faktisk meget spændene.!!!
Ivan Petersen siger:
25. februar 2010 at 08:52
Jeg nåede desværre kun at se første del på ZDF - og vil meget gerne se del to. Første del var et glimrende eksempel på, hvordan krigens gru udspiller sig mellem krig og civiles lidelser i en total kaotisk krigsslutningssituation.
Hvis det var muligt, ville det være en god og meget virkelighedsnær film at sende i DR eller andre TV-stationer.
Den film har alt i sig: historie, geografi, samfundsforhold og styreformer.
Få så den film købt hjem!!!!

Tysk.dk - artikler